Ring Bliv ringet op WhatsApp
FAQ

Ofte stillede spørgsmål om tandbehandling hos Jildent i Budapest

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om Jildent, tandbehandling i Budapest, gratis forundersøgelse, priser, tilskud, rejse, behandlinger og garanti.

Er tandbehandling i Budapest lige så sikker som i Danmark?

Tandbehandling i Budapest kan være lige så sikker som i Danmark, når den udføres af autoriserede tandlæger på en veldrevet klinik med moderne diagnostik, dokumenterede materialer og klare behandlingsprocedurer. Ungarn har været medlem af EU siden 2004, og tandlægeuddannelser i EU skal opfylde fælles minimumskrav til både teoretisk og praktisk universitetsuddannelse, selv om uddannelserne ikke er fuldstændig identiske fra land til land. Hos Jildent anvendes certificerede materialer fra anerkendte producenter og de samme europæiske standarder, som gælder i Danmark og resten af EU. De lavere priser skyldes først og fremmest lavere løn- og driftsomkostninger i Ungarn, ikke nødvendigvis lavere kvalitet; Eurostat opgjorde eksempelvis de gennemsnitlige arbejdsomkostninger i 2025 til €15,2 pr. time i Ungarn mod €51,7 i Danmark.

Hvordan ved jeg, om jeg er egnet til tandbehandling i Budapest?

Tandbehandling i Budapest er ofte mest fordelagtig, hvis du har brug for mindst to implantater. Det kan også være en god løsning, hvis du i stedet har behov for flere kroner eller broer, eller hvis flere manglende tænder skal erstattes. Ved mindre behandlinger kan besparelsen være begrænset, når udgifter til fly og ophold medregnes.

Hvor mange besøg kræver tandbehandling i Budapest?

Tandbehandling i Budapest kræver normalt to besøg. Det første besøg begynder med forundersøgelsen, og hvis du ønsker det, kan behandlingen ofte startes med det samme. Det gælder typisk kirurgiske behandlinger som tandudtrækning, implantatbehandling eller paradentosebehandling, men i nogle tilfælde kan også kronearbejde påbegyndes. Det første ophold varer som regel 2–3 arbejdsdage. Det andet besøg finder sted nogle uger eller måneder senere, afhængigt af behandlingen og helingsperioden, og varer typisk 3–5 arbejdsdage.

Hvorfor vælger patienter en gratis forundersøgelse i Budapest frem for et online prisoverslag?

En personlig forundersøgelse giver et langt mere præcist grundlag end et online prisoverslag, fordi tandlægerne kan undersøge tænder, tandkød og sammenbid samt supplere med panoramarøntgen, CBCT-scanning (3D røntgen) og digitale aftryk. Flere relevante specialister kan vurdere situationen sammen, og da undersøgelsen foregår på vores egen klinik, er der god tid til at gennemgå hele behandlingsbehovet uden at være begrænset af en kort konsultation. Et online prisoverslag bygger derimod kun på de billeder og oplysninger, vi modtager, og vil derfor altid være vejledende. En grundig undersøgelse mindsker risikoen for, at der senere opstår uventede ændringer i behandlingsplanen eller prisen. Jildent tilbyder desuden gratis lufthavnstransfer og én gratis overnatning, så patientens eneste nødvendige rejseudgift typisk er en returbillet til Budapest. I mange tilfælde kan det samlede udlæg derfor stadig være lavere end prisen for en konsultation i Danmark.

Hvad skal jeg undersøge, før jeg vælger en tandklinik i udlandet?

Før du vælger en tandklinik i udlandet, bør du undersøge, hvor tandlægerne er uddannet, og om de har en EU-anerkendt tandlægeuddannelse. Se også på, hvilke certificerede materialer og implantatsystemer klinikken anvender, og om diagnostik som panoramarøntgen, CBCT-scanning og digitale aftryk kan udføres på stedet. Det er vigtigt at få et skriftligt behandlingstilbud med tydelige priser, behandlingsfaser, forventet antal besøg og garantibetingelser. Hos Jildent er disse forhold samlet ét sted, og klinikken tilbyder en omfattende garanti samt mulighed for en akut tid i København ved behov.

Kan flere tandproblemer behandles som en del af samme behandlingsforløb?

Ja, og det anbefaler vi ofte ved større tandbehandlinger, når det er fagligt forsvarligt. Som tandklinik med patienter fra udlandet planlægger vi behandlingsforløbet, så flere nødvendige behandlinger kan udføres under samme ophold i Budapest og dermed reducere antallet af rejser samt udgifterne til fly og overnatning. Vores erfarne tandlæger arbejder præcist og effektivt, så flere behandlinger kan gennemføres inden for samme behandlingsbesøg uden at gå på kompromis med kvaliteten. For patienten kan det også betyde færre separate bedøvelser, kortere samlet behandlingstid og i nogle tilfælde færre antibiotikakure, hvis antibiotika er nødvendigt.

Kan en større tandbehandling opdeles i flere behandlingsfaser?

Ja, en større tandbehandling kan ofte opdeles i flere behandlingsfaser, hvis du ønsker det, og hvis det er fagligt forsvarligt. Nogle dele af behandlingen bør dog udføres samlet for ikke at gå på kompromis med resultatet. Hvis der eksempelvis skal fremstilles flere kroner, er det ofte bedst at lave dem samtidig, så farve, form, sammenbid og kontakten mellem tænderne kan tilpasses som en helhed. Vi gennemgår derfor mulighederne med dig og planlægger forløbet, så det så vidt muligt passer til både dine ønsker, din økonomi og den bedste behandlingskvalitet.

Betales en større tandbehandling på én gang eller i flere etaper?

Du betaler kun for den behandling, du får udført under det aktuelle besøg. Du skal derfor ikke betale hele behandlingsforløbet på forhånd. Tandlægen registrerer hver behandling i vores system, efterhånden som den udføres, og først derefter kan behandlingen faktureres. Ved større behandlingsforløb fordeles betalingen derfor naturligt over de forskellige behandlingsbesøg.

Er Jildent en tandklinik i Budapest eller et tandrejsebureau?

Jildent er en tandklinik i Budapest og ikke et tandrejsebureau. Undersøgelserne og behandlingerne udføres på vores egen klinik af vores tandlæger og specialister, og al nødvendig diagnostik foretages også på stedet. Vi hjælper patienter fra udlandet med planlægning af behandlingsforløbet, hotel og lufthavnstransfer, men behandlingen formidles ikke videre til en ekstern klinik.

Har tandlægerne hos Jildent en EU-anerkendt tandlægeuddannelse?

Ja. Tandlægerne hos Jildent har deres tandlægeuddannelse fra anerkendte ungarske universiteter. Ungarske tandlægeuddannelser er omfattet af EU’s fælles minimumskrav til tandlægeuddannelser og systemet for anerkendelse af faglige kvalifikationer. Flere af klinikkens tandlæger har desuden specialistuddannelser og efteruddannelse fra andre europæiske lande, blandt andet Tyskland.

Hvor længe har Jildent behandlet patienter fra udlandet i Budapest?

Jildent har behandlet patienter fra udlandet i Budapest siden 1992. Klinikken begyndte allerede dengang at tage imod franske patienter og hjælpe med både behandling og ophold. Siden da er mere end 28.000 patienter blevet behandlet på Jildent klinik i Budapest.

Har Jildent erfaring med større og komplekse tandbehandlinger?

Ja. Mange patienter rejser til Jildent, fordi de har behov for en omfattende behandling og ikke kun én eller to mindre behandlinger. Derfor arbejder vores tandlæger dagligt med større behandlingsforløb, hvor eksempelvis kirurgi, implantater, kroner, broer eller paradentosebehandling skal planlægges som en samlet løsning. Den erfaring er en fordel ved komplekse tilfælde, fordi behandlingen vurderes og koordineres af flere tandlæger og specialister, som er vant til at planlægge hele forløbet fra begyndelsen.

Er sprogbarrieren et problem for danske patienter i Ungarn?

Nej. I Budapest taler mange engelsk, men hos Jildent behøver du ikke selv at kommunikere på engelsk. En dansktalende patientkoordinator hjælper og oversætter gennem hele behandlingsforløbet, både under forundersøgelsen og selve behandlingen. Dit behandlingstilbud, dine fakturaer, dit helbredsskema og øvrige relevante dokumenter udarbejdes på dansk, så du kan forstå og tage stilling til alle oplysninger.

Hvem udfører implantatbehandling og oral kirurgi hos Jildent?

Hos Jildent udføres implantatbehandling og kirurgiske behandlinger af Dr. Erika Péter og Dr. István Jakabházy. Dr. Erika Péter er specialiseret i oral kirurgi (dentoalveolær kirurgi), mens Dr. István Jakabházy har videreuddannelse i implantologi fra Tyskland. Begge har mange års erfaring med større behandlinger og har tilsammen indsat mere end 15.000 implantater.

Hvem har særlig erfaring med kroner, broer og større protetiske behandlinger?

Hos Jildent er det især Dr. Melinda Szalantzy og Dr. Eszter Vámos, der har erfaring med kroner, broer og større protetiske behandlinger. Dr. Melinda Szalantzy arbejder blandt andet med protetik og æstetisk tandbehandling, mens Dr. Eszter Vámos har særlig erfaring med E.max- og zirkoniumkroner. Ved større behandlinger planlægges løsningen sammen med de øvrige relevante tandlæger, så funktion, sammenbid og udseende vurderes som en helhed.

Hvem planlægger behandlingen, hvis jeg både har paradentose og manglende tænder?

Behandlingen planlægges først i samarbejde mellem en kirurg med særlig erfaring inden for paradentose og en tandlæge, der arbejder med at erstatte manglende tænder. Sammen vurderer de, hvilke tænder der forventes at kunne bevares på lang sigt, og hvilke der eventuelt bør fjernes. Derefter planlægges den videre behandling med udgangspunkt i de tænder, der kan bevares, så paradentosebehandling, eventuelle implantater, kroner eller broer indgår i én samlet løsning.

Hvordan vælger Jildent den rette tandlæge til min behandling?

Hos Jildent bliver du ikke låst til én bestemt tandlæge. De tandlæger og specialister, der er relevante for din behandling, inddrages ud fra dine behov. Vi ved samtidig, at tillid og personlig kemi betyder meget. Ønsker du på noget tidspunkt at blive vurderet eller behandlet af en anden tandlæge eller specialist, arrangerer vi det gerne. Vores mål er, at du føler dig tryg gennem hele forløbet og får et godt og holdbart resultat.

Bliver jeg behandlet af den samme tandlæge gennem hele behandlingsforløbet?

Ikke nødvendigvis. Ved større og komplekse behandlinger bliver du ofte behandlet af flere tandlæger og specialister, så hver del af behandlingen udføres af den person, der har mest erfaring på området. Paradentosebehandling og implantatbehandling kan eksempelvis udføres af forskellige kirurger, mens den endelige tanderstatning, såsom kroner, broer eller en protese, fremstilles og tilpasses af en anden tandlæge. Behandlingen planlægges samlet, så alle involverede arbejder ud fra den samme plan.

Hvad skal jeg gøre, hvis der opstår et problem efter hjemkomsten til Danmark?

Kontakt først Jildent og beskriv problemet så præcist som muligt. Send gerne billeder, hvis det er muligt. Afhængigt af problemet kan vi enten hjælpe med at arrangere en undersøgelse hos en samarbejdsklinik i København eller bede dig komme til Budapest. Hvis en garantisag kræver et besøg hos Jildent, sørger vi for gratis lufthavnstransfer og det hotelophold, der er omfattet af garantien.

Hvordan vurderer Jildent, om et problem er dækket af garantien?

Hvis problemet ser ud til at skyldes selve det arbejde, Jildent har udført – for eksempel hvis en krone løsner sig, eller en krone, bro eller protese revner – kan det som udgangspunkt være omfattet af garantien. Hvis problemet måske stammer fra den naturlige tand under kronen, tandkødet eller andre forhold i munden, må årsagen først vurderes ved en undersøgelse. Derefter kan vi tage stilling til, om det er en garantisag, og hvilken behandling der eventuelt er nødvendig.

Kan min egen tandlæge i Danmark behandle et problem med det arbejde, der er udført hos Jildent?

Hvis der opstår et problem, bedes du først kontakte Jildent og beskrive, hvad du oplever. Send gerne billeder, hvis det er muligt.

Hvis vi har brug for flere oplysninger, kan vi bede dig om at få tanden undersøgt hos din tandlæge i Danmark. I så fald må du meget gerne sende os eventuelle røntgenbilleder og, hvis muligt, tandlægens journalnotat.

Kontakt altid Jildent, før der foretages behandling eller ændringer på det arbejde, der er udført hos os, da det kan have betydning for garantien.

Hvad er forskellen på garanti på implantatet og garanti på kronen eller broen?

Garantien på et tandimplantat gælder selve implantatproduktet, som er placeret i kæbeknoglen og fungerer som fundament for den senere tanderstatning. Hos Jildent gives der livstidsgaranti på implantater fra SIC, Zimmer, Nobel Biocare og Bredent.

Kronen eller broen, som fastgøres oven på implantatet, er en separat del af behandlingen og har derfor sin egen garanti på 5 år. Det betyder, at livstidsgarantien på implantatet ikke omfatter kronen eller broen. Garantien på implantatet dækker heller ikke forhold som knogletab eller periimplantitis, da disse ikke skyldes selve implantatproduktet.

Er garantiperioden det samme som behandlingens forventede levetid?

Nej. Implantater, kroner og broer skal ikke udskiftes, blot fordi garantiperioden udløber. Et implantat kan blive siddende resten af livet, og kroner og broer er fremstillet som langvarige løsninger, der kan fungere godt langt ud over garantiperioden, når mundhygiejnen er god, og de regelmæssige eftersyn overholdes. Garantien dækker især de første år, fordi eventuelle fejl ved produktet eller det udførte arbejde som regel viser sig i denne periode.

Hvad koster rejse og ophold i Budapest?

Fra København (CPH)

I vinterperioden, som vi her regner som 1. november til 31. marts uden for jul og nytår, koster en returbillet typisk omkring 400–1.200 DKK. På de billigste datoer kan billetter findes fra omkring 300–500 DKK.

I sommerperioden, 1. juni til 31. august, skal du typisk regne med omkring 600–1.650 DKK for en returbillet. Juli er normalt en af de dyrere måneder.

Fra Billund (BLL) i Jylland

I vinterperioden skal du typisk regne med omkring 600–1.600 DKK for en returbillet. I sommerperioden ligger priserne ofte omkring 650–2.150 DKK.

Der flyves direkte mellem Billund og Budapest flere gange om ugen.

Overnatning i Budapest

Ved din gratis forundersøgelse tilbyder vi 1 gratis overnatning på et af vores partnerhoteller. Hvis du skal blive længere i forbindelse med behandlingen, koster ekstra overnatninger typisk omkring 60–100 EUR pr. nat, afhængigt af hotel, værelsestype og dato.

Vi kan hjælpe med at reservere ekstra nætter på Chez Zeiza, Maverick City Lodge eller Hotel Császár, men du er selvfølgelig også velkommen til selv at booke et andet hotel eller en lejlighed i Budapest.

Ved din første forundersøgelse er både selve forundersøgelsen, panoramarøntgenbilledet, 1 hotelovernatning og lufthavnstransfer ved ankomst og afrejse gratis. På billige rejsedatoer kan en returbillet fra København til Budapest derfor koste mindre end en tilsvarende forundersøgelse med panoramarøntgen i Danmark.

Hvad er forskellen på en stifttand og et tandimplantat?

En stifttand og et tandimplantat kan begge ende med at ligne en almindelig tand, men de bruges i to forskellige situationer. Ved en stifttand bevarer man tandens egen rod. Tanden er som regel rodbehandlet, og en stift placeres i tanden for at skabe et stabilt fundament for en ny krone.

Et tandimplantat bruges, når tanden og dens rod mangler eller ikke længere kan bevares. Implantatet indsættes i kæbeknoglen og fungerer som en kunstig tandrod, som den nye krone senere fastgøres til. Hvis den naturlige tandrod er sund og stærk nok, kan en stifttand være en mulighed. Hvis roden er revnet, meget beskadiget eller har en dårlig langtidsprognose, kan et implantat være en mere holdbar løsning.

Kan man få tandimplantater i hele munden?

Ja. Hvis du mangler alle eller næsten alle tænder, findes der flere muligheder for at erstatte en hel tandrække med implantater.

Hvis knogleforholdene er begrænsede, kan fire strategisk placerede implantater i mange tilfælde bære en fast tandrække. Hvis der er tilstrækkelig knogle, kan seks implantater pr. kæbe bruges som fundament for en fast bro, eksempelvis fremstillet i zirconia. Begge løsninger bliver siddende i munden og kan kun fjernes af tandlægen.

Faste broer kræver grundig rengøring under tandrækken med blandt andet mellemrumsbørster og specialtandtråd. Derudover er regelmæssige tjek hos tandlægen og professionelle rengøringer vigtige for at holde området omkring implantaterne sundt. En anden mulighed er en aftagelig tryklåsprotese, som eksempelvis kan fastgøres til fire implantater. Den kan tages ud af patienten og er derfor lettere at rengøre, både omkring implantaterne og på selve protesen. God rengøring omkring implantaterne er afgørende for at beskytte tandkødet og bevare behandlingen på lang sigt.

Kan et tandimplantat udskiftes, hvis der senere opstår et problem?

Ja, i mange tilfælde. Et problem betyder dog ikke automatisk, at hele implantatet skal fjernes. Hvis det er kronen, broen eller forbindelsen mellem implantatet og tanderstatningen, der er blevet slidt, beskadiget eller løs, kan denne del ofte repareres eller udskiftes, mens selve implantatet bliver siddende i kæbeknoglen.

Hvis selve implantatet har mistet sin stabilitet eller ikke længere har tilstrækkelig støtte fra knoglen, kan det være nødvendigt at fjerne det. Når området er helet, og årsagen til problemet er behandlet, kan et nyt implantat i mange tilfælde indsættes. Nogle gange kan det kræve knogleopbygning eller en længere helingsperiode først.

Hvad er forskellen på knogleopbygning og sinusløft?

Knogleopbygning betyder, at man tilfører knoglemateriale dér, hvor der ikke er nok knogle til at holde et implantat. Det kan være nødvendigt både i over- og underkæben.

Et sinusløft er en særlig type knogleopbygning, som kun udføres bagerst i overkæben. Her løftes bunden af bihulen forsigtigt, så der bliver plads til knoglemateriale og et implantat.

Hvad er forskellen på titanium og zirconium ved implantatbehandling?

Det er vigtigt at skelne mellem selve implantatet og den synlige tand. Implantatet er den del, der sidder i kæbeknoglen, mens kronen eller broen monteres ovenpå. Et titaniumimplantat kan derfor sagtens kombineres med en tandfarvet krone eller bro i zirconia.

Et zirconiumimplantat er metalfrit og kan være en mulighed i udvalgte tilfælde. Der findes dog mindre dokumentation for, hvordan især nyere todelte zirconiumimplantater fungerer på lang sigt. Étstykke-implantater i zirconium giver samtidig færre muligheder for at justere implantatets retning og den senere tanderstatning, hvis placeringen ikke er helt optimal. Derfor er de mindre fleksible ved komplicerede behandlinger og større broer.

Hos Jildent anvender vi titaniumimplantater, fordi de er grundigt dokumenterede og giver flere muligheder for at tilpasse behandlingen til den enkelte patient. Vi vurderer derfor titanium som det mest forudsigelige valg til de implantatbehandlinger, vi udfører. Vi tilbyder ikke zirconiumimplantater, men den synlige krone eller bro kan stadig fremstilles i tandfarvet zirconia.

Gør det ondt at få trukket en tand ud?

Selve tandudtrækningen skal som udgangspunkt ikke gøre ondt, fordi området bedøves grundigt. Hos Jildent råder vi over forskellige typer lokalbedøvelse og begynder først behandlingen, når bedøvelsen virker. Du kan mærke tryk og bevægelse under behandlingen, men ikke skarp smerte. Hvis du er meget nervøs, kan vi i udvalgte tilfælde også tilbyde beroligende medicin.

Hvor lang tid tager det at hele efter en tandudtrækning, og hvornår lukker hullet?

Helingen foregår i flere trin. Efter en enkel tandudtrækning uden kirurgi – ofte af en enkeltrodet tand som en fortand – er såret normalt tydeligt mindre efter den første uge, og tandkødet fortsætter med at lukke sig i løbet af de næste 2–3 uger.

Efter en kirurgisk tandudtrækning, eksempelvis fjernelse af en vanskelig kindtand eller en visdomstand, er såret større, og tandkødet kan have brug for cirka 4–6 uger, før området føles og ser godt helet ud.

Selv om tandkødet er lukket, er knoglen under det endnu ikke færdighelet. Ny knogle dannes gradvist over cirka 10–12 uger, mens den videre modning af kæbeknoglen fortsætter i flere måneder. Hvis tanden havde svær paradentose eller betændelse, kan knoglehelingen tage længere tid.

Hvis der samtidig udføres knogleopbygning, kan tandkødet også være længere om at lukke sig helt.

Hvad må man ikke efter en tandudtrækning?

I de første 24 timer bør du ikke skylle munden, spytte kraftigt eller røre ved såret med fingrene eller tungen, da blodproppen i hullet skal have ro til at blive siddende. Fra dagen efter kan du skylle forsigtigt med varmt saltvand to gange dagligt.

Du bør undgå rygning og vaping i mindst 48 timer efter tandudtrækningen. Da rygning øger risikoen for dry socket og andre komplikationer, anbefaler vi, at du så vidt muligt holder pause i 5–7 dage. Undgå også alkohol og hård fysisk aktivitet de første 48 timer, og følg altid de personlige instruktioner, du får efter behandlingen.

Hvornår kan man spise normalt efter en tandudtrækning?

Vent med at spise, til bedøvelsen er væk. På behandlingsdagen og det første døgn bør du vælge blød, kølig eller lunken mad, som ikke kræver meget tygning. Du kan for eksempel spise røræg, kartoffelmos, havregrød, afkølet suppe, blød pasta, banan, avocado eller blød fisk.

De første 2–3 dage bør du undgå meget varm, hård, sprød eller skarp mad, eksempelvis chips, nødder, popcorn, hårdt brød og rå grøntsager. Små kerner og madrester kan sætte sig i hullet, så vær også forsigtig med frø, ris og couscous. Tyg så vidt muligt i den modsatte side.

Efter en enkel tandudtrækning kan du som regel gradvist vende tilbage til din normale kost efter nogle få dage, når det ikke længere gør ondt at tygge. Efter en kirurgisk tandudtrækning eller fjernelse af en visdomstand kan tygningen være påvirket i omkring en uge.

Kan der opstå nerveskade efter en tandudtrækning?

Risikoen for nerveskade er især relevant ved fjernelse af visdomstænder eller andre tænder i underkæben, hvor tandrødderne kan ligge tæt på de nerver, der giver følelse til læben, hagen og tungen. Ved behov anvender vi en CBCT-scanning til at vurdere afstanden mellem tanden og nerven før behandlingen. Føleforstyrrelser er oftest midlertidige, men i sjældne tilfælde kan de vare længere.

Hvordan ved jeg, om der er betændelse eller dry socket efter tandudtrækningen?

Dry socket viser sig typisk som stærke smerter, der begynder eller bliver markant værre 2–3 dage efter tandudtrækningen. Blodproppen i hullet kan være helt eller delvist forsvundet, så knoglen bliver synlig, og der kan opstå dårlig ånde. Dry socket er en forstyrrelse af helingen og er ikke det samme som en almindelig infektion.

Dry socket heler som regel af sig selv i løbet af cirka 10–16 dage, men du behøver ikke vente på, at smerterne forsvinder af sig selv. Kontakt en tandlæge, hvis smerterne er kraftige. Tandlægen kan rense og skylle tandhullet og lægge en smertelindrende medicinsk forbinding, som hurtigt kan gøre smerterne mere tålelige og om nødvendigt udskiftes, mens såret heler.

En infektion giver oftere tiltagende hævelse, smerter, problemer med at åbne munden og pus fra såret. Efter fjernelse af en visdomstand kan en infektion i sjældne tilfælde også opstå flere uger efter behandlingen. Kontakt derfor en tandlæge, hvis smerterne bliver kraftigere efter de første dage, hævelsen fortsætter med at vokse, eller der kommer pus fra området.

Kan man børste paradentose væk?

Nej. God mundhygiejne er vigtig, men paradentose kan ikke børstes væk, når sygdommen først har udviklet sig. Bakterier og tandsten kan sidde dybt i tandkødslommerne og på tandrøddernes overflade, hvor en tandbørste ikke kan nå. Behandlingen kan derfor kræve tandrodsrensning, hvor bakterier og tandsten fjernes fra tandrødderne under tandkødet. Ved mere fremskreden paradentose kan kirurgisk behandling være nødvendig, hvor tandkødet forsigtigt løftes, så tandlægen kan rense de dybere områder grundigt. Efter behandlingen er en grundig daglig mundhygiejne afgørende for at holde sygdommen under kontrol. Vi anbefaler en elektrisk tandbørste med et blødt børstehoved og fluortandpasta samt daglig rengøring mellem tænderne med både mellemrumsbørster og tandtråd

Hvor ofte skal paradentose kontrolleres og behandles?

Efter en paradentosebehandling anbefales kontrol typisk hver 3.-4. måned.

Den første behandling kan bestå af tandrodsrensning, hvor bakterier og tandsten fjernes fra tandrødderne under tandkødet. Ved mere fremskreden paradentose kan kirurgisk behandling være nødvendig. Her løftes tandkødet forsigtigt, så de dybere områder omkring tandrødderne kan renses grundigt.

Mellem behandlingerne er en god daglig mundhygiejne vigtig. Vi anbefaler en elektrisk tandbørste med blødt børstehoved og fluortandpasta. Mellemrummene rengøres dagligt med både mellemrumsbørster og tandtråd.

Hvis tandkødet er stabilt, kan de efterfølgende besøg ofte bestå af kontrol og professionel tandrensning. Tandlægen kontrollerer blandt andet tandkødslommer og blødning samt fjerner plak og tandsten. Hvis der igen ses aktive tandkødslommer, altså områder med tegn på fortsat betændelse, kan der være behov for yderligere tandrodsrensning.

Kan tandkødslommer blive mindre?

Ja. Efter en grundig tandrodsrensning (hvor bakterier og tandsten fjernes fra tandrødderne under tandkødet) kan tandkødslommerne ofte blive betydeligt mindre. En lomme på 4–6 mm kan typisk blive omkring 1–2 mm mindre, mens meget dybe lommer på 7 mm eller mere ofte kan reduceres med cirka 2–3 mm.

Målet er, at der efter behandlingen ikke længere er meget dybe tandkødslommer på 6 mm eller mere, eller områder der bløder ved kontrol. Hvis der fortsat er lommer på 6 mm eller mere, og tandkødet bløder, når tandlægen måler lommedybden, kan der være behov for yderligere tandrodsrensning eller kirurgisk behandling (hvor tandkødet forsigtigt løftes, så tandlægen kan rense de dybere områder grundigt).

Hvad betyder hævet tandkød?

Hævet tandkød betyder som regel, at tandkødet er irriteret eller betændt. Hvis hævelsen kun sidder ét sted, kan det for eksempel skyldes for hård tandbørstning eller mad, der har sat sig fast mellem tænderne.

Hvis tandkødet derimod er mere generelt rødt, hævet og bløder let, skyldes det ofte plak og tandkødsbetændelse. Ved meget plak kan en professionel tandrensning være nødvendig for at fjerne belægninger og tandsten, som ikke kan fjernes derhjemme.

Hvis der samtidig er tydeligt tilbagetrukket tandkød, dybe tandkødslommer eller løse tænder, kan der være tale om paradentose. En tandkødslomme er det lille mellemrum mellem tanden og tandkødet. Når paradentose udvikler sig, bliver dette mellemrum dybere, fordi tandens støttevæv og knogle nedbrydes.

Paradentose kan ikke vurderes sikkert ud fra udseendet alene. Tandlægen måler derfor tandkødslommerne og vurderer knoglen omkring tænderne. Sunde tandkødslommer er typisk op til 3 mm dybe, mens dybere lommer sammen med andre tegn på sygdom kan tyde på paradentose.

Kan løse tænder reddes?

Ja, nogle løse tænder kan bevares i mange år med regelmæssig paradentosebehandling, typisk cirka hver 3.-4. måned, kombineret med grundig mundhygiejne derhjemme. Det indebærer blandt andet en elektrisk tandbørste, mellemrumsbørster og tandtråd hver dag.

En løs tand skal derfor ikke automatisk fjernes. Jo mere løs tanden er, og jo mere knogle der er mistet omkring den, desto dårligere er prognosen.

Ved en større tandbehandling vurderer vi hver tand ud fra dens langsigtede prognose. Hvis en tand har meget stort knogletab, er meget løs eller fortsat har dybe, aktive (blødende) tandkødslommer, kan det være bedre at fjerne den frem for at bygge en større behandling på en tand med usikker prognose.

Målet er at bevare dine egne tænder, når de forventes at kunne fungere stabilt i mange år – men ikke at bevare en tand for enhver pris.

Hvilken tandkrone er bedst til en fortand?

Til fortænder anbefaler vi ofte en fuldkeramisk krone eller en zirkoniakrone, fordi begge løsninger er metalfri: en metalkeramisk krone har en kerne af metal. Hvis tandkødet med tiden trækker sig tilbage, kan kanten af metallet derfor blive synlig som en mørk linje langs tandkødet. Ved fuldkeramiske kroner og zirkoniakroner er der ingen metalkerne, så der kan ikke komme en mørk metalkant frem, hvis tandkødet trækker sig tilbage.

Hvis kun én tand skal behandles, tilpasses kronens farve, form og størrelse så præcist som muligt til nabotænderne. Hvis du derimod ønsker at ændre hele smilets form eller farve, planlægges behandlingen ud fra de tænder, der er synlige, når du smiler. En mindre ændring kan omfatte omkring 4 tænder, mens en større smileforandring ofte omfatter 6–10 fortænder.

Hvor længe holder en tandkrone?

En tandkrone kan ofte holde længere end 10 år. I en langtidsundersøgelse af mere end 1.000 tandkroner var omkring 81 % stadig i funktion efter 10 år.

God mundhygiejne er vigtig, fordi plak omkring kronens kant kan føre til betændelse i tandkødet og caries på den naturlige tand under eller langs kronen. Derfor anbefaler vi daglig tandbørstning med fluortandpasta samt grundig rengøring mellem tænderne med mellemrumsbørster og tandtråd.

Regelmæssige tandlægekontroller gør det muligt at opdage begyndende caries, betændelse omkring kronen, ændringer i tandkødet, slid, små brud eller problemer med kronens cementering, før de udvikler sig til større problemer.

Hos Jildent er kroner og broer omfattet af 5 års garanti efter vores gældende garantibetingelser. Garantien giver ekstra sikkerhed i de første år efter behandlingen, hvor eventuelle problemer med kronen, pasformen eller cementeringen kan vise sig. Hvis en krone har fungeret stabilt og uden komplikationer i fem år, er det et godt tegn på dens langsigtede funktion, men fortsat god mundhygiejne og regelmæssige kontroller er stadig vigtige.

Hvordan sidder en tandkrone fast?

Tanden forberedes først ved, at tandlægen fjerner et tyndt lag af tanden hele vejen rundt og fra tyggefladen eller kanten. På den måde skabes der plads til kronen, samtidig med at tanden får den rette form, så kronen kan sidde præcist og stabilt. Hvis der er caries (hul), gamle fyldninger eller mangler en del af tanden, behandles og genopbygges tanden først efter behov.

Derefter tager vi enten en digital scanning eller et traditionelt aftryk, afhængigt af situationen. På baggrund af dette fremstilles kronen individuelt, så den passer til den forberedte tand og de omkringliggende tænder.

Inden kronen sættes endeligt fast, prøves den på tanden. Ved tandprøven kontrollerer vi pasform, bid, farve og udseende, og kronen cementeres først permanent, når både patienten og tandlægen er tilfredse med resultatet.

Kronen fastgøres med en stærk dental cement (lim), som binder den til den forberedte tand. Når kronen først er permanent cementeret, kan patienten ikke tage den ud: kronen fungerer som en fast del af tanden. Hvis kronen senere skal fjernes, skal det gøres af en tandlæge. Ofte skæres eller slibes kronen igennem for at kunne fjernes sikkert, hvilket betyder, at den normalt ikke kan genbruges. I enkelte tilfælde kan en cementeret krone dog fjernes intakt med særlige teknikker.

Hvornår skal man have en tandkrone?

En tandkrone kan være nødvendig, når en tand er knækket, har en stor fyldning, er blevet svækket eller har mistet meget af sin naturlige struktur. Kroner anvendes også ofte efter rodbehandling for at beskytte en svækket tand mod at revne eller knække.

Store gamle sølvfyldninger (amalgamfyldninger) kan være en anden grund til at overveje en krone. Når en meget stor fyldning fjernes, kan der være relativt lidt sund tand tilbage, og tandens tyggeknuder kan allerede være svækkede. I sådanne tilfælde er det ikke altid tilstrækkeligt blot at erstatte amalgamfyldningen med en ny almindelig fyldning. Afhængigt af hvor meget sund tand der er tilbage, kan tanden have behov for en krone, som beskytter en større del af tanden mod tyggebelastningen.

Hvis flere tænder har behov for kroner, kan det være en fordel at planlægge dem som én samlet behandling. I nogle tilfælde kan enkelte yderligere tænder, som ikke nødvendigvis ville kræve en krone, hvis de blev vurderet alene, også indgå i behandlingsplanen. Det gør det muligt at skabe en mere ensartet tandfarve, form og tyggeflade i stedet for at tilpasse hver ny krone til gamle misfarvede eller nedslidte tænder.

Ved større behandlinger planlægger vi derfor ikke kun hver tand enkeltvis, men ser også på hele biddet, tyggefladerne og smilet, så resultatet fungerer og ser naturligt ud som en helhed.

Skal en tand rodbehandles, før den får en krone?

Nej. En tand behøver ikke at blive rodbehandlet, bare fordi den skal have en krone. Hvis nerven i tanden er sund, kan kronen som regel fremstilles på den levende tand. Rodbehandling er kun nødvendig, hvis nerven allerede er betændt, død eller på anden måde kræver behandling.

Hvad er bedst: en tandbro eller et implantat?

Hvis nabotænderne ved mellemrummet er helt sunde og uden større fyldninger, kan et implantat være en fordel, fordi de raske tænder ikke behøver at blive slebet. Implantatet erstatter også den manglende tandrod og fastgøres direkte i kæbeknoglen.

Hvis nabotænderne derimod allerede har store fyldninger, er svækkede eller selv har behov for kroner, kan en tandbro være en rigtig god løsning, fordi tænderne samtidig kan restaureres og bruges som støtte for broen. En tandbro er også ofte en hurtigere løsning, fordi der ikke er behov for kirurgi eller en helingsperiode, hvor et implantat skal vokse fast i knoglen.

Langtidsstudier viser gode resultater for begge løsninger: efter 10 år fungerer cirka 9 ud af 10 traditionelle tandbroer og implantatkroner stadig.

En tandbro er dog afhængig af de tænder, der bærer den. Hvis en af støttetænderne senere får alvorlig caries (hul), knækker eller ikke længere kan bevares, kan det blive nødvendigt at udskifte hele broen. I den situation kan et implantat senere blive en af de relevante muligheder.

Skal tænderne ved siden af slibes ned for at få en tandbro?

Ja, ved en traditionel tandbro forberedes tænderne på hver side af den manglende tand, så de kan fungere som støttetænder for broen. Tandlægen fjerner et tyndt lag af tanden hele vejen rundt for at skabe plads til de kroner, som holder broen fast.

Hvis nabotænderne allerede har store fyldninger, gamle kroner eller selv har behov for at blive styrket med kroner, kan en tandbro derfor være særlig relevant. Hvis nabotænderne derimod er helt sunde, vurderer vi også, om et implantat kan være en bedre løsning, fordi de raske tænder så kan bevares urørte.

Hvor mange tænder kan en tandbro erstatte?

En tandbro kan erstatte én eller flere manglende tænder. En klassisk 3-leddet bro består for eksempel af to kroner på støttetænderne og ét broled mellem dem, som erstatter den manglende tand.

I mange tilfælde kan to sunde og stærke støttetænder også bære en 4-leddet bro, som erstatter to manglende tænder mellem dem. Hvis der mangler flere tænder forskellige steder mellem de resterende tænder, kan det i nogle tilfælde være muligt at fremstille en længere, sammenhængende tandbro, hvor flere af de tilbageværende tænder bruges som støtte, og de manglende tænder erstattes af broled.

Hvor stor en tandbro der kan fremstilles, afhænger især af, hvor de manglende og de resterende tænder sidder, hvor stærke støttetænderne er, deres knogle- og tandkødsforhold samt belastningen i dit bid. Derfor planlægges større tandbroer altid individuelt.

Hvor længe holder en tandbro?

En tandbro kan ofte fungere i 10 år eller længere: langtidsstudier viser, at omkring 9 ud af 10 traditionelle tandbroer stadig fungerer efter 10 år.

En tandbro er kun så stærk som de tænder, der bærer den. Derfor bruger vi kun tænder med en god prognose som støttetænder. Det betyder blandt andet, at tanden skal have tilstrækkeligt sundt tandvæv og god støtte fra knogle og tandkød. Aktiv caries (hul), betændelse, paradentose eller problemer omkring tandroden skal behandles, før tanden bruges som støtte.

Broen skal samtidig være fremstillet og tilpasset præcist. Broen skal slutte tæt omkring støttetænderne og skal sidde stabilt så den og støttetænderne ikke udsættes for unødvendig belastning. En god udformning skal også gøre det muligt at holde rent omkring og under broen.

God mundhygiejne er særlig vigtig, fordi støttetænderne stadig er dine egne naturlige tænder. De kan derfor stadig få caries (hul), selvom de er dækket af kroner. Plak kan især samle sig langs kronernes kanter, mellem tænderne og under det led af broen, der erstatter den manglende tand. En almindelig tandbørste kan ikke rengøre alle disse områder. Derfor bør tænderne børstes grundigt med fluortandpasta, mens området mellem støttetænderne rengøres med mellemrumsbørster og tandtråd. Under selve broleddet kan man bruge superfloss, som føres ind under broen og renser området mellem broen og tandkødet.

Regelmæssige tandlægekontroller er mindst lige så vigtige. Her kan tandlægen kontrollere støttetænderne, tandkødet, broens kanter, cementeringen og sammenbiddet samt opdage begyndende caries (hul), betændelse eller tekniske problemer, før de bliver omfattende. Det giver mulighed for at behandle et mindre problem tidligt og kan være med til at forhindre, at en støttetand går tabt eller at hele broen senere skal udskiftes.

Kan jeg få tilskud til en tandbro i Budapest?

Ja, hvis du er medlem af Gruppe 1 eller Gruppe 2 hos Sygeforsikringen "danmark". I 2026 får medlemmer i Gruppe 1 og 2 dækket 50 % af egenudgiften til en tandbro, dog højst 1.300 DKK pr. led. Har du været uafbrudt medlem af Gruppe 1 eller 2 i mindst 5 år, stiger det maksimale tilskud til 2.100 DKK pr. led. Gruppe 5 giver ikke tilskud til tandbroer.

Det betyder for eksempel, at du til en 3-leddet bro kan få op til 3.900 DKK i tilskud – eller op til 6.300 DKK efter mindst 5 års medlemskab. Til en 4-leddet bro kan tilskuddet være op til 5.200 DKK – eller op til 8.400 DKK efter mindst 5 års medlemskab. Tilskuddet udgør dog altid maksimalt 50 % af din egenudgift.

Der gives normalt ikke offentligt tilskud til selve tandbroen, da tandbroer heller ikke er omfattet af det almindelige offentlige tandlægetilskud i Danmark.

Hos Jildent specificerer vi de enkelte led og behandlinger på dit behandlingstilbud og din faktura, så du har den nødvendige dokumentation til Sygeforsikringen "danmark".

Hvad er forskellen på All-on-4 og All-on-6?

Forskellen er først og fremmest antallet af implantater, der bærer den faste tandrække. Ved All-on-4 anvendes fire implantater, mens All-on-6 anvender seks.

All-on-4 kan være en fordel, når knoglemængden især bagerst i kæben er begrænset. Ved at placere de bageste implantater i en vinkel kan man udnytte den eksisterende knogle bedre og i nogle tilfælde undgå eller reducere behovet for knogleopbygning. All-on-6 kan være relevant, når der er tilstrækkelig knogle, og belastningen med fordel kan fordeles over flere implantater, eksempelvis ved kraftigt bid, tandpres eller andre høje belastninger.

Forskningen viser dog ikke, at seks implantater generelt er bedre end fire. Begge løsninger har høje overlevelsesrater, og valget afhænger derfor af blandt andet knoglemængde, knoglekvalitet, kæbens anatomi og belastningen på den kommende bro. Hos Jildent i Budapest vurderer vi dette individuelt ved hjælp af CBCT-scanning og digital planlægning.

Kan man få nye tænder i hele munden med All-on-4 eller All-on-6?

Ja. All-on-4 og All-on-6 er en behandling pr. kæbe. Hvis både over- og underkæben skal behandles, får hver kæbe sin egen faste tandrække, som typisk understøttes af 4 eller 6 implantater. Det betyder, at en behandling af hele munden eksempelvis kan omfatte 8 eller 12 implantater i alt – ikke ét implantat for hver tand.

Over- og underkæben behøver ikke nødvendigvis samme løsning. Det kan eksempelvis være relevant med All-on-4 i den ene kæbe og All-on-6 i den anden, afhængigt af knoglemængde, knoglekvalitet, kæbens anatomi og belastningen på den færdige bro.

Hvis der stadig er tænder, som ikke kan bevares, kan de i mange tilfælde fjernes i forbindelse med implantatbehandlingen. Når implantaterne er helet fast i kæbeknoglen, fremstilles den endelige faste bro.

Hvad er forskellen på All-on-4 og en tryklåsprotese?

En All-on-4-løsning er en fast tandrække, som sidder på implantaterne og kun kan afmonteres af tandlægen. En tryklåsprotese fastgøres også til implantater, men kan tages ud af patienten. Det gør den lettere at rengøre, mens All-on-4 giver følelsen af en mere permanent, fast løsning. Begge løsninger giver væsentligt bedre stabilitet end en traditionel helprotese, men de har forskellige fordele.

All-on-4 giver en fast løsning, som føles mere som egne tænder og ikke skal tages ud i hverdagen. Til gengæld kræver en fast bro grundig rengøring under tandrækken og omkring implantaterne, hvor der typisk skal anvendes mellemrumsbørster eller specialtandtråd.

En tryklåsprotese kan tages helt ud, hvilket gør både protesen og området omkring implantaterne lettere tilgængeligt ved rengøring. Det kan være en fordel for patienter, som har svært ved at udføre den mere detaljerede rengøring under en fast bro, eksempelvis på grund af alder eller nedsat finmotorik. En tryklåsprotese kræver samtidig færre implantater i mange behandlingsforløb og kan derfor være en mindre omfattende og mere økonomisk løsning. Til gengæld er den ikke fast på samme måde som All-on-4, og attachments kan med tiden kræve justering eller udskiftning. (Et attachment er den lille forbindelsesdel mellem implantatet og protesen, som fungerer som en slags tryklås og holder protesen stabilt på plads).

Nedsat håndfunktion betyder dog ikke automatisk, at en tryklåsprotese er den bedste løsning. Patienten skal også kunne tage protesen ud og sætte den korrekt på plads. Ved udtalt håndrysten, nedsat styrke eller andre motoriske problemer vurderer vi derfor både rengøringen og håndteringen af protesen, før vi anbefaler en fast eller aftagelig løsning.

Kan man spise normalt med All-on-4 eller All-on-6?

Ja. Når implantaterne er helet, og den endelige faste bro er monteret, kan de fleste patienter spise en almindelig og varieret kost. Det kan dog tage lidt tid at vænne sig til at tygge med implantater, fordi de ikke føles helt på samme måde som naturlige tænder. Naturlige tænder har følsomme nerveender omkring rødderne, som blandt andet registrerer tryk og belastning under tygning. Implantater har ikke de samme nerveender, og derfor kan følelsen af eksempelvis, hvor hårdt man bider, være anderledes. Kroppen udvikler dog en såkaldt osseoperception, hvor information fra knoglen, kæbemusklerne og andre væv hjælper hjernen med at tilpasse tyggefunktionen. For de fleste bliver det derfor gradvist naturligt at spise med den nye faste tandrække.

Hvor længe holder All-on-4 og All-on-6?

All-on-4 og All-on-6 er langsigtede behandlinger, og der findes studier med mere end 10 års opfølgning. Forskningen viser generelt meget høj implantatoverlevelse: i nyere undersøgelser fungerer omkring 95–99 % af implantaterne fortsat efter længere tids opfølgning. Det betyder dog ikke, at hele konstruktionen nødvendigvis forbliver helt vedligeholdelsesfri i samme periode.

Implantaterne i kæbeknoglen og den faste bro ovenpå er to forskellige dele af behandlingen. Selve implantaterne kan fungere i mange år og i nogle tilfælde resten af livet, mens den faste bro med tiden kan blive slidt eller få behov for reparation, eksempelvis på grund af slid, løse skruer eller beskadigelse af materialet. I mange tilfælde kan broen repareres eller udskiftes, uden at implantaterne skal fjernes.

Holdbarheden afhænger i høj grad af forholdene omkring implantaterne. God mundhygiejne og regelmæssig professionel kontrol er vigtige for at forebygge betændelse omkring implantaterne. Rygning øger risikoen for implantatsvigt; en nyere meta-analyse fandt eksempelvis mere end dobbelt så høj risiko for tidligt implantattab hos rygere sammenlignet med ikke-rygere. Kraftig tandpres eller tænderskæren kan desuden øge belastningen på implantaterne og den faste bro

Til den daglige rengøring anbefales typisk en blød tandbørste, mellemrumsbørster og specialtandtråd til området under broen.

Kan jeg få tilskud til All-on-4 eller All-on-6 gennem Sygeforsikringen "danmark"?

Ja, men Sygeforsikringen "danmark" har ikke et særskilt tilskud til All-on-4 eller All-on-6. Tilskuddet beregnes i stedet ud fra de enkelte dele af behandlingen.

Er du medlem af Gruppe 1 eller 2, kan du få tilskud til blandt andet implantatoperationen, selve implantaterne, de endelige abutments under broen og den faste bro. Er du medlem af Gruppe 5, kan du få tilskud til implantatoperationen og selve implantaterne, men ikke til abutments under broen eller den endelige faste bro. Har du været medlem i mindst 5 år, kan du være berettiget til højere tilskud.

Hos Jildent specificerer vi de enkelte dele af behandlingen på dit behandlingstilbud og din faktura, så du har den nødvendige dokumentation til Sygeforsikringen "danmark".

Hvad er forskellen på knogleopbygning og sinusløft?

Et sinusløft er en særlig form for knogleopbygning. Almindelig knogleopbygning kan udføres forskellige steder i over- eller underkæben, hvor der mangler knogle til et tandimplantat. Her tilføres knogleopbygningsmateriale i det område, hvor knoglen er for smal eller for lav, så der kan skabes et bedre fundament for implantatet.

Et sinusløft udføres kun bagerst i overkæben, hvor bihulen ligger tæt på de områder, hvor kindtænderne sidder. Hvis der ikke er tilstrækkelig knoglehøjde til et implantat, løftes bunden af bihulen forsigtigt, og der placeres knogleopbygningsmateriale under den. På den måde kan der skabes mere knogle til at støtte implantatet.

Hvilken behandling der er nødvendig, afhænger af knoglens højde og bredde samt implantatets planlagte placering. Det vurderes ved hjælp af en 3D-røntgen (CBCT).

Gør knogleopbygning ondt?

Selve knogleopbygningen udføres under lokalbedøvelse. Hos Jildent har vi flere typer lokalbedøvelse, og vi begynder først behandlingen, når området er ordentligt bedøvet. Du kan mærke tryk og bevægelse under behandlingen, men det skal som udgangspunkt ikke gøre ondt.

Efter behandlingen er det normalt at opleve ømhed og hævelse i nogle dage.Efter indgrebet får du en medicinpakke og en ispose med hjem samt klare instruktioner til de første dage.

Det første døgn anbefaler vi, at du køler kinden udefra flere gange i løbet af dagen for at mindske hævelse og ubehag. Du bør børste resten af tænderne som normalt, men undgå at børste direkte på operationsområdet de første dage. Vi kan også anbefale klorhexidin-mundskyl i 2 uger efter behandlingen, som kan købes på apoteket.

Vi ser dig igen dagen efter behandlingen for at sikre, at helingen er startet som forventet, og du kan altid kontakte os.

Hvor lang tid skal knoglen hele efter knogleopbygning?

Helingsperioden afhænger af, hvor meget knogle der skal opbygges, hvilken metode der anvendes, og hvilket knogleopbygningsmateriale der bruges. Ved mindre knogleopbygninger kan implantatet i nogle tilfælde sættes ind samtidig. Ved større knogleopbygninger skal området først hele, før implantatet kan placeres.

Knoglen heler typisk i omkring 3–6 måneder. Ved større knogleopbygninger eller sinusløft kan helingsperioden være 6–9 måneder og i enkelte tilfælde længere. Den præcise tidsplan vurderes individuelt ud fra behandlingens omfang og hvordan knoglen heler.

Kan man undgå knogleopbygning, hvis der er for lidt knogle?

I nogle tilfælde ja. For lidt knogle betyder ikke automatisk, at knogleopbygning er den eneste mulighed. Afhængigt af kæbens anatomi kan det i udvalgte tilfælde være muligt at vælge en anden implantatplacering, et kortere implantat eller en anden implantatløsning.

I andre tilfælde er knogleopbygning den bedste måde at skabe et stabilt fundament for implantatet. Derfor vurderer vi først knoglemængden og de mulige behandlingsløsninger på en 3D-røntgen, før behandlingen planlægges.

Selv om knogleopbygning kan lyde som et stort indgreb, er forløbet ofte mere overskueligt, end mange forestiller sig. Behandlingen foregår under lokalbedøvelse og kræver normalt hverken fuld bedøvelse eller indlæggelse. Ved mindre knogleopbygninger er selve indgrebet ofte relativt kort, og du kan normalt tage tilbage til hotellet efter behandlingen.

Vi begynder først, når området er ordentligt bedøvet. Efter behandlingen får du en medicinpakke og en ispose med hjem samt klare instruktioner til de første dage. Vi ser dig igen dagen efter for at kontrollere, at alt ser ud, som det skal, og du kan altid kontakte os.

Kan rygning påvirke helingen efter knogleopbygning?

Ja, rygning kan påvirke helingen, men det betyder ikke, at du ikke kan få knogleopbygning eller implantater. Langt de fleste implantatbehandlinger lykkes også hos rygere. I en stor undersøgelse af mere end 80.000 implantater var implantattabet omkring 3 % hos ikke-rygere og 6 % hos rygere.

Risikoen afhænger blandt andet af, hvor meget du ryger. Jo flere cigaretter om dagen, desto større ser risikoen ud til at være. Derfor er det vigtigt, at du fortæller os om dine rygevaner, så vi kan tage højde for det i behandlingsplanen og give dig de bedst mulige betingelser for heling.

Er protese og gebis det samme?

Ja, i daglig tale bruges gebis ofte om en tandprotese, men ordene betyder ikke helt det samme. Tandprotese er den faglige betegnelse for en aftagelig tanderstatning, mens gebis er et mere almindeligt udtryk, der især bruges om helproteser. En tandprotese kan være en helprotese, som erstatter alle tænder i en kæbe, eller en delprotese, som erstatter nogle manglende tænder, mens dine øvrige tænder bevares.

Hvad kan man ikke spise med en tandprotese?

Med en tandprotese kan man som regel spise de fleste fødevarer, når man har vænnet sig til den, men meget hårde, seje eller klæbrige fødevarer kan være vanskeligere. Det gælder for eksempel hele æbler, rå gulerødder, hårde nødder og meget hårde brødskorper samt sejt kød, karamel og tyggegummi. Hårde fødevarer kræver stor tyggekraft, mens klæbrige fødevarer kan trække i protesen og få den til at bevæge sig.

Især i begyndelsen er det derfor en fordel at vælge blødere mad og skære maden i mindre stykker. Når du tygger, bør du tygge langsomt og så vidt muligt fordele maden på begge sider af munden samtidig. Det giver en mere jævn belastning og mindsker risikoen for, at protesen vipper eller løsner sig. Det er også bedst at tygge med kindtænderne frem for at bide direkte i hårde fødevarer med fortænderne, fordi belastning foran lettere kan få en aftagelig protese til at vippe bagtil. Et æble kan derfor sagtens spises, men det er bedre at skære det i mindre stykker end at bide direkte i det. Med tiden lærer de fleste den rette tyggeteknik og kan gradvist spise en mere varieret kost.

Kan man sove med en delprotese?

Som udgangspunkt er det bedst at tage en aftagelig delprotese ud om natten. Det giver tandkødet og slimhinderne mulighed for at hvile og gør det lettere at holde både munden og protesen ren. Hvis man sover med protesen hver nat, kan der lettere samle sig bakterier og svampe på den, og det kan øge risikoen for irritation og betændelse i slimhinden under protesen. Derfor anbefales det normalt at tage protesen ud før sengetid, rengøre den grundigt og følge tandlægens vejledning om opbevaring.

Hvor længe holder en tandprotese?

En tandprotese kan holde i mange år, men levetiden afhænger af typen og af, hvordan munden ændrer sig over tid. En helprotese holder ofte omkring 8–10 år, mens en delprotese med metalstel ofte kan bruges endnu længere, hvis stellet fortsat passer godt og er intakt. Det betyder dog ikke, at protesen kan bruges i hele perioden uden vedligeholdelse.

Kæbeknoglen og tandkødet ændrer form med tiden, især efter tandtab. Derfor kan en protese, som oprindeligt sad godt, efter nogle år begynde at blive løs. I så fald kan den ofte rebaseres, så undersiden tilpasses den nye form på tandkødet, uden at hele protesen skal fremstilles på ny.

Selve protesetænderne bliver også slidt ved tygning. Hvis enkelte tænder er slidte, beskadigede eller mistet, kan de på mange traditionelle proteser udskiftes. Det gælder blandt andet ofte for Unitor-delproteser. Hvis tænderne derimod er meget slidte, biddet har ændret sig, eller selve protesen ikke længere passer ordentligt, kan det være bedre at fremstille en ny protese. Derfor bør man ikke udskifte en tandprotese alene ud fra dens alder, men ud fra dens pasform, stabilitet, slid og funktion.

Kan en tandprotese repareres eller tilpasses?

Ja, i mange tilfælde kan en tandprotese repareres eller tilpasses, så man ikke behøver at få lavet en helt ny protese. Hvis protesen er blevet løs, fordi tandkødet og kæbeknoglen har ændret form, kan den i mange tilfælde underfores eller rebaseres, så den igen passer bedre til munden. Hvis en protesetand er knækket, faldet ud eller blevet meget slidt, kan tanden ofte udskiftes. Det er også muligt at tilføje en ny tand til nogle delproteser, hvis en af dine egne tænder senere skal fjernes. Mindre revner eller brud i selve protesen kan ofte repareres, og trykpunkter kan justeres, hvis protesen generer tandkødet. På en Unitor-delprotese kan enkelte protesetænder og i nogle tilfælde også bøjler repareres eller udskiftes, hvis metalstellet stadig er i god stand. Hvis protesen derimod er meget slidt, gentagne gange går i stykker, biddet har ændret sig meget, eller stellet ikke længere passer, kan en ny protese være den bedste løsning.

Kan jeg senere skifte til en implantatløsning?

Ja, en tandprotese behøver ikke være den endelige løsning. Hvis du senere ønsker mere stabilitet eller en fast løsning, kan implantater i mange tilfælde være en mulighed. Det kan for eksempel være en tryklåsprotese, hvor den aftagelige protese fastgøres på implantater, eller en fast tandrække på implantater, for eksempel All-on-4 eller All-on-6. Hvilken løsning der er mulig, afhænger blandt andet af, hvor meget kæbeknogle der er, tandkødets tilstand og om der stadig er egne tænder, som skal bevares. Hvis der ikke er tilstrækkelig knogle, kan knogleopbygning i nogle tilfælde være nødvendig først. Den eksisterende protese kan nogle gange bruges eller tilpasses midlertidigt under behandlingsforløbet, men den endelige implantatløsning kræver som regel en ny, individuelt fremstillet protese eller fast tandrække.

Hvad er forskellen på en helprotese og en delprotese?

En helprotese bruges, når alle tænder i overkæben, underkæben eller begge kæber mangler. Protesen hviler på tandkødet og holdes på plads ved hjælp af sin pasform, muskulaturen og i overkæben også vakuumeffekten mod ganen. En delprotese bruges derimod, når nogle af dine egne tænder stadig kan bevares. Den erstatter kun de manglende tænder og får støtte fra de tilbageværende tænder, ofte ved hjælp af bøjler eller andre fastgørelseselementer. Derfor er en delprotese som regel mere stabil end en traditionel helprotese.

Hvad koster en rodbehandling?

Prisen på en rodbehandling afhænger især af, hvor mange rodkanaler tanden har, da behandlingen hos Jildent beregnes pr. kanal. En fortand har ofte én rodkanal, mens kindtænder typisk har flere, og derfor kræver behandlingen mere tid og arbejde.

  • Rodbehandling, 1 kanal: 1.200 DKK
  • Rodbehandling, 2 kanaler: 1.850 DKK
  • Rodbehandling, 3 kanaler: 2.500 DKK
  • Rodbehandling, 4 kanaler: 3.700 DKK
  • Tillæg for mikroskopassisteret rodbehandling: 500/kanal DKK
  • 3D-røntgen (CBCT), hvis nødvendigt: 900 DKK

Mikroskop anvendes især ved komplicerede rodbehandlinger og genbehandlinger. Forstørrelsen og det kraftige lys gør det lettere at finde meget små, ekstra eller forkalkede rodkanaler (hvor kanalen er blevet forsnævret af hårdt væv), opdage revner og i nogle tilfælde lokalisere eller fjerne knækkede instrumenter. Mikroskopet er derfor ikke nødvendigt ved alle rodbehandlinger, men bruges, når det kan gøre behandlingen mere præcis.

3D-røntgen bruges heller ikke rutinemæssigt ved alle rodbehandlinger. En CBCT-scanning kan være relevant, hvis almindelige røntgenbilleder ikke giver tilstrækkelig information, eksempelvis ved mistanke om en overset kanal, betændelse omkring rodspidsen, kompliceret rodstruktur eller en tidligere rodbehandling, der ikke er helet som forventet.

Hvis tanden allerede er rodbehandlet og skal behandles igen, er der tale om en genbehandling. Den kan være mere omfattende, fordi den gamle rodfyldning først skal fjernes, før kanalerne kan findes, renses og fyldes igen. Efter behandlingen vurderer tandlægen også, om tanden har behov for en opbygning eller en tandkrone for at beskytte den mod at knække.

Er en rodbehandling smertefuld?

En rodbehandling skal som udgangspunkt ikke gøre ondt, fordi tanden og området omkring den bliver grundigt lokalbedøvet, før behandlingen begynder. Hos Jildent har vi flere typer lokalbedøvelse og kan supplere bedøvelsen, hvis den første ikke er tilstrækkelig. Vi starter ikke behandlingen, før området er ordentligt bedøvet.

Det kan være vanskeligere at bedøve en tand, hvis nerven er meget betændt, og patienten allerede kommer med stærke, akutte smerter.

Derfor er tidlig diagnostik også vigtig. Med røntgen og, når det er relevant, 3D-røntgen (CBCT) kan vi i nogle tilfælde opdage betændelse eller andre problemer, før de udvikler sig til kraftige symptomer. CBCT kan blandt andet vise forandringer omkring rodspidsen, som kan være vanskeligere at se på almindelige røntgenbilleder. Det betyder, at behandlingen i nogle tilfælde kan planlægges, før tanden bliver akut smertefuld.

Efter en rodbehandling kan tanden være øm, især når man tygger på den, men risikoen for kraftigere smerter efter behandlingen er større hos patienter, der allerede havde betydelige smerter inden behandlingen. Hvis du er meget nervøs, kan vi i udvalgte tilfælde også tilbyde beroligende medicin. Den erstatter ikke lokalbedøvelsen, men kan gøre behandlingen mere rolig og behagelig.

Er tanden død efter en rodbehandling?

Ja. Ved en rodbehandling fjernes nerven og det levende væv inde i tanden, og rodkanalerne renses og fyldes. Tanden betegnes derfor som rodbehandlet eller ikke-vital. Det betyder dog ikke, at man ikke længere kan mærke tanden. Vævet omkring tandroden er stadig levende, så du kan fortsat mærke tryk og belastning, når du tygger.

Efter en rodbehandling er det vigtigt at beskytte tanden mod at knække. Det skyldes især, at en tand, der har haft behov for rodbehandling, ofte allerede har mistet en del af sin naturlige struktur på grund af et stort hul, gamle fyldninger, en revne eller selve adgangen til rodkanalerne. Derfor anbefales der ofte en tandkrone, der beskytter tyggefladerne, især på kindtænder, som udsættes for stor belastning. Langtidsdata viser generelt bedre overlevelse for mange rodbehandlede tænder, når de er tilstrækkeligt beskyttet, men behovet for en krone afhænger af, hvor meget sund tand der er tilbage. Hos Jildent vurderer vi derfor efter rodbehandlingen, om tanden kan afsluttes med en fyldning, eller om en krone eller anden beskyttende løsning er den sikreste måde at bevare tanden på lang sigt.

Kan der komme betændelse i en rodbehandlet tand?

Ja. Efter en rodbehandling er nerven fjernet, men der kan stadig opstå betændelse i vævet omkring tandens rodspids. Det sker som regel, hvis bakterier enten bliver tilbage i rodkanalsystemet eller senere kommer ind i tanden igen. Rodkanaler kan være meget små og forgrenede, og hvis en ekstra kanal ikke bliver fundet og behandlet, kan bakterier blive tilbage og fortsætte infektionen. Forskning viser en tydelig sammenhæng mellem oversete rodkanaler og betændelse omkring rodspidsen.

Bakterier kan også komme ind igen efter en ellers vellykket rodbehandling, for eksempel hvis en fyldning eller krone ikke længere slutter tæt, hvis der opstår ny caries (hul), eller hvis tanden revner. Derfor er både selve rodbehandlingen og den efterfølgende lukning og restaurering af tanden vigtig. En tæt og holdbar restaurering er forbundet med bedre heling efter rodbehandling.

Risikoen kan reduceres ved at finde og rense alle rodkanaler grundigt og derefter lukke tanden tæt. Ved kompliceret anatomi, tidligere mislykket rodbehandling eller mistanke om en overset kanal kan 3D-røntgen (CBCT) og mikroskop være en hjælp til at finde problemer, som kan være svære at se på et almindeligt røntgenbillede. Efter behandlingen vurderer vi også, om tanden bør beskyttes med en fyldning, opbygning eller krone, så bakterier ikke får en ny adgangsvej, og tanden samtidig beskyttes mod at knække.

Hvad sker der, hvis en rodbehandling mislykkes?

Hvis en rodbehandling ikke heler som forventet, betyder det ikke nødvendigvis, at tanden skal fjernes. Oftest skyldes problemet, at bakterier stadig findes i rodkanalsystemet, for eksempel fordi en kanal er blevet overset, en vanskelig del af kanalen ikke er blevet renset tilstrækkeligt, eller bakterier senere er kommet ind gennem en utæt fyldning, krone eller revne.

Det første skridt er derfor at finde årsagen. Ved hjælp af røntgen og i relevante tilfælde 3D-røntgen (CBCT) kan man blandt andet se betændelse omkring rodspidsen og få et bedre billede af rodkanalernes anatomi. CBCT kan opdage forandringer omkring rodspidsen mere præcist end almindelige 2D-røntgenbilleder.

Hvis tanden kan bevares, vil man ofte forsøge en genbehandling. Den gamle rodfyldning fjernes, rodkanalerne åbnes igen, og man forsøger at finde eventuelle oversete kanaler, rense dem grundigt og fylde tanden på ny. Moderne studier viser, at genbehandling i mange tilfælde kan føre til heling og bevarelse af tanden.

Hvis en almindelig genbehandling ikke er mulig eller ikke løser problemet, kan en rodspidsoperation i nogle tilfælde være næste mulighed. Her fjernes betændt væv omkring rodspidsen samt den yderste del af roden. Først hvis tanden ikke længere kan behandles på en forudsigelig måde, eksempelvis på grund af en alvorlig revne, meget dårlig tandstruktur eller vedvarende infektion, kan tandudtrækning blive nødvendig.

Hos Jildent vurderer vi derfor først, hvorfor den tidligere rodbehandling er mislykket, og om tanden kan reddes med mikroskopassisteret genbehandling, før tandudtrækning overvejes.

Hvor længe har man ondt efter en rodbehandling?

Det er normalt, at tanden er øm efter en rodbehandling, især når man tygger eller bider sammen. Generne er typisk tydeligst det første døgn og bliver derefter gradvist mindre. Samlede kliniske data viser, at smerter falder markant allerede inden for de første 24 timer og hos de fleste er minimale efter omkring en uge. I praksis oplever mange derfor kun let til moderat ømhed i cirka 1–3 dage. Ømheden kommer ikke fra nerven inde i tanden, som er fjernet, men fra det levende væv omkring rodspidsen, som kan være irriteret efter infektionen og selve behandlingen. Hvor meget tanden generer bagefter, afhænger blandt andet af, hvor betændt området var inden behandlingen; en tand, der allerede gjorde meget ondt før rodbehandlingen, har større risiko for også at være øm bagefter. Smertestillende kan anvendes efter tandlægens vejledning, og forskning viser, at almindelige antiinflammatoriske smertestillende (fx. ibuprofen) midler især kan reducere smerterne i de første 24–48 timer. Hvis smerterne derimod bliver kraftigere efter nogle dage, ikke tydeligt aftager, eller der kommer hævelse, bør tanden kontrolleres, da det kan være tegn på, at området ikke heler som forventet.

Hvad må man efter en rodbehandling?

Efter en almindelig rodbehandling med lokalbedøvelse kan man som regel fortsætte de fleste normale aktiviteter samme dag. Man kan gå på arbejde, gå en tur, handle og udføre almindelige daglige gøremål. De fleste kan også vende tilbage til arbejde eller skole umiddelbart efter behandlingen. Der er normalt heller ikke et generelt forbud mod motion efter en almindelig rodbehandling, men hvis tanden eller kæben er øm, er det fornuftigt at tage det roligt, indtil det føles behageligt igen.

Det er bedst at vente med at spise, indtil lokalbedøvelsen er helt væk. Mens mund, tunge eller kind stadig er følelsesløs, kan man nemlig komme til at bide sig selv uden at mærke det. Når bedøvelsen er væk, kan man spise, men hvis tanden har en midlertidig fyldning eller endnu ikke har fået sin endelige krone eller restaurering, bør man undgå at tygge hårde eller meget seje fødevarer på den behandlede tand. En rodbehandlet tand, som endnu ikke er endeligt restaureret, er mere udsat for at knække. Man kan børste tænder og bruge tandtråd som normalt, men bør være lidt forsigtig omkring tanden, hvis området er ømt.

Det vigtigste efter behandlingen er altså ikke at holde sig i ro, men at beskytte den behandlede tand, indtil den er færdigrestaureret. Hvis tanden skal have en krone eller anden permanent restaurering, bør dette ikke udsættes unødigt.

Hvor lang tid tager en rodbehandling?

Selve rodbehandlingen tager typisk omkring 60–90 minutter, men tiden afhænger især af tanden og antallet af rodkanaler. En fortand har ofte kun én rodkanal og kan derfor behandles hurtigere, mens en kindtand kan have flere og mere komplicerede kanaler. De fleste rodbehandlinger kan gennemføres på én eller to behandlinger, og en behandling varer ofte omkring 60 minutter.

Hvis der er en større infektion, komplicerede rodkanaler eller tale om genbehandling af en tidligere rodbehandlet tand, kan der være behov for mere tid eller flere behandlinger. Ved en genbehandling skal den gamle rodfyldning først fjernes, hvorefter kanalerne findes, renses og fyldes igen. Mikroskop og 3D-røntgen kan være nødvendige for eksempel ved meget små eller tidligere oversete kanaler.

Hos Jildent kan en rodbehandling ofte påbegyndes eller gennemføres allerede i forbindelse med forundersøgelsen. For patienter, der rejser til Budapest, planlægger vi som regel et ophold på omkring 2 arbejdsdage, så der også er tid til undersøgelse, behandling og eventuel kontrol. Hvor det er fagligt muligt, kan rodbehandling udføres på én behandling.

Hvorfor bruges mikroskop ved en rodbehandling?

Et dentalmikroskop giver både kraftig forstørrelse og bedre lys inde i tanden. Det gør det lettere at se de meget små detaljer i rodkanalsystemet, som ellers kan være svære at opdage med det blotte øje. Mikroskopet kan blandt andet hjælpe tandlægen med at finde ekstra eller meget smalle rodkanaler, opdage forkalkninger, hvor kanalen er blevet forsnævret af hårdt væv, samt se revner og lokalisere og i nogle tilfælde fjerne knækkede instrumenter.

Det er vigtigt, fordi en overset rodkanal kan betyde, at bakterier bliver tilbage i tanden. Det kan senere føre til betændelse omkring rodspidsen og behov for en genbehandling. I en undersøgelse af rodbehandlede øvre kindtænder var problemer omkring rodspidsen hyppigere, når den oprindelige behandling var udført uden mikroskop, og oversete ekstra kanaler spillede en væsentlig rolle.

Mikroskopet gør det samtidig muligt at arbejde mere præcist og i mange tilfælde bevare mere af den sunde tand, fordi tandlægen bedre kan se præcis, hvor der skal arbejdes. Hos Jildent bruger vi derfor mikroskop især ved komplicerede rodbehandlinger og genbehandlinger, hvor målet er at finde og rense hele rodkanalsystemet og bevare tanden længst muligt.

Hvad gør man, hvis man har tandlægeskræk?

Hvis du har tandlægeskræk, er det vigtigste at fortælle tandlægen om det allerede før besøget. Så kan behandlingen tilpasses fra starten. Det kan blandt andet hjælpe at få behandlingen forklaret trin for trin, aftale et tydeligt stopsignal med tandlægen og holde pauser, når du har brug for det. At have mulighed for selv at stoppe behandlingen kan give en større følelse af kontrol og er en anbefalet metode til patienter med tandlægeangst.

Hos Jildent kan du begynde med en gratis og uforpligtende forundersøgelse på dansk, hvor du kan møde tandlægen og se klinikken, før du beslutter, om du ønsker behandling. Under selve behandlingen arbejder vi i dit tempo og lægger stor vægt på effektiv lokalbedøvelse. Vi har flere typer lokalbedøvelse og starter ikke behandlingen, før området er tilstrækkeligt bedøvet. Hvis du er meget nervøs, kan beroligende medicin også være en mulighed efter tandlægens vurdering.

Du behøver derfor ikke at overvinde tandlægeskrækken på én gang. Målet er at gøre det enkelte besøg så overskueligt som muligt og gradvist skabe nye, positive erfaringer med tandbehandling.

Hvorfor får man tandlægeskræk?

Tandlægeskræk kan have mange årsager. For nogle begynder den efter en tidligere ubehagelig eller smertefuld behandling, utilstrækkelig bedøvelse eller en oplevelse af ikke at blive lyttet til. For andre handler angsten især om frygt for smerter, nåle, lyden af instrumenter eller følelsen af at miste kontrollen, når man ligger i tandlægestolen.

Tandlægeskræk kan også opstå uden én bestemt dårlig oplevelse. Historier fra familie eller venner, tidligere generel angst eller mange år uden tandlægebesøg kan være med til at forstærke frygten. Hvis man undgår tandlægen på grund af angsten, kan mindre tandproblemer samtidig udvikle sig og senere kræve større behandlinger, hvilket kan gøre frygten endnu stærkere.

Hos Jildent ved vi, at nogle patienter også er nervøse for at blive dømt på grund af deres tænder eller fordi de ikke har været hos tandlægen i lang tid. Det gør vi ikke. Vi møder dig venligt og respektfuldt og fokuserer på, hvordan vi kan hjælpe dig videre; ikke på, hvorfor du ikke er kommet tidligere.

Tandlægeskræk kan ofte blive mindre efter gode og smertefri erfaringer, hvor du oplever, at du bliver lyttet til, har kontrol over tempoet og kan stoppe behandlingen, når du har brug for det.

Gør tandbehandling ondt, hvis man har tandlægeskræk?

Tandlægeskræk betyder ikke i sig selv, at behandlingen gør mere ondt, men stærk angst kan gøre, at man er mere opmærksom på smerte og ubehag og derfor oplever behandlingen mere intenst. Forskning viser en sammenhæng mellem høj tandlægeangst og øget smerteoplevelse under tandbehandling.

Selve behandlingen skal som udgangspunkt ikke gøre ondt, når området er tilstrækkeligt lokalbedøvet. Du kan stadig mærke tryk, bevægelse eller vibrationer, men ikke skarp smerte. Lokalbedøvelse virker ved at blokere smertesignalerne fra området, og tandlægen skal sikre, at bedøvelsen virker, før behandlingen begynder.

Hos Jildent har vi flere typer lokalbedøvelse, og hvis bedøvelsen ikke virker tilstrækkeligt, fortsætter vi ikke behandlingen. Vi kan supplere eller vælge en anden bedøvelsesmetode efter behov. Hvis angsten er meget stærk, kan beroligende medicin i udvalgte tilfælde også hjælpe dig med at slappe mere af; det bruges sammen med lokalbedøvelse og erstatter ikke selve smertebehandlingen.

Hvad sker der, hvis lokalbedøvelsen ikke virker?

Hvis lokalbedøvelsen ikke virker tilstrækkeligt, skal behandlingen ikke fortsætte, før området er ordentligt bedøvet. Tandlægen kan give mere bedøvelse, vælge en anden type lokalbedøvelse eller supplere med en anden bedøvelsesteknik.

Det kan især være vanskeligere at opnå fuld bedøvelse, hvis en tand er meget betændt og gør kraftigt ondt. I sådanne tilfælde kan almindelig lokalbedøvelse være mindre effektiv, og supplerende bedøvelse kan være nødvendig. Forskning viser netop, at ekstra bedøvelsesteknikker kan forbedre effekten, når den første bedøvelse ikke er tilstrækkelig.

Hos Jildent råder vi over flere typer lokalbedøvelse. Hvis du stadig mærker skarp smerte, stopper vi og supplerer bedøvelsen – vi fortsætter ikke behandlingen, før området er tilstrækkeligt bedøvet. Du kan stadig mærke tryk, bevægelse eller vibrationer under behandlingen, selv om bedøvelsen virker; det er ikke det samme som smerte.

Kan man få beroligende medicin mod tandlægeskræk?

Ja. Hvis du er meget nervøs, kan beroligende medicin i nogle tilfælde være en mulighed før tandbehandlingen. Hos Jildent vurderer tandlægen individuelt, om det er en egnet løsning for dig.

Medicinen kan dæmpe angst og spænding og gøre det lettere at slappe af under behandlingen. Du er ikke i fuld narkose; formålet er, at du bliver mere rolig, mens tandlægen fortsat kan kommunikere med dig. Beroligende medicin erstatter ikke lokalbedøvelse – hvis behandlingen ellers kræver bedøvelse, bruges lokalbedøvelse stadig for at forhindre smerter. Bevidst sedering kombineret med effektiv lokalbedøvelse er en etableret metode til behandling af patienter med udtalt tandlægeangst.

Hos Jildent anvendes beroligende medicin efter behov, og for nogle patienter er den kun nødvendig ved de første behandlinger. Når man får flere gode erfaringer og bliver mere tryg ved tandlægen, kan det senere være muligt at gennemføre behandlingen uden medicin.

Hvis du får beroligende medicin, får du også individuelle instruktioner om blandt andet bilkørsel og transport efter behandlingen.

Kan man få tandbehandling i fuld narkose, hvis man har tandlægeskræk?

Ja, i nogle tilfælde kan fuld narkose være den rigtige løsning, især hvis tandlægeskrækken er så alvorlig, at behandling ikke kan gennemføres på anden måde. Jildent tilbyder dog ikke tandbehandling i fuld narkose.

Hos os forsøger vi i stedet at gøre behandlingen så tryg som muligt med effektiv lokalbedøvelse, behandling i dit eget tempo, mulighed for pauser og, hvis det er nødvendigt, beroligende medicin. Vi starter ikke behandlingen, før området er tilstrækkeligt bedøvet.

For mange patienter er dette tilstrækkeligt til at gennemføre behandlingen på en rolig og smertefri måde. Samtidig kan gode og trygge oplevelser hos tandlægen være med til gradvist at mindske tandlægeskrækken. Det er vigtigt, fordi du har brug for regelmæssige tandlægebesøg gennem hele livet – ikke kun den behandling, du har behov for lige nu.

Hvordan foregår et tandlægebesøg, hvis man har tandlægeskræk?

Fortæl os gerne allerede før besøget, at du har tandlægeskræk. Så kan vi tilpasse forløbet fra starten.

Ved besøget gennemgår vi først, hvad der skal ske. Under behandlingen forklarer tandlægen trin for trin, hvad der bliver gjort. Du bestemmer tempoet, vi kan aftale et stopsignal, og vi holder pauser, når du har brug for det.

Hvis behandlingen kræver lokalbedøvelse, starter vi ikke, før området er tilstrækkeligt bedøvet. Hvis du er meget nervøs, kan beroligende medicin også være en mulighed efter tandlægens vurdering.

Kan tandlægeskræk blive mindre med tiden?

Ja. Tandlægeskræk kan ofte blive mindre, når man får flere gode erfaringer hos tandlægen og oplever, at behandlingen foregår roligt, smertefrit og med mulighed for selv at stoppe undervejs.

Det er vigtigt, fordi tandlægebesøg ikke kun handler om én behandling. Du har brug for regelmæssige tandlægekontroller gennem hele livet for at opdage problemer tidligt og bevare dine tænder sunde så længe som muligt. Derfor er målet også at gøre det lettere for dig at komme til tandlægen igen i fremtiden.

Hvad sker der, hvis man udsætter tandlægebesøg på grund af tandlægeskræk?

Hvis man undgår tandlægen i lang tid, kan små problemer udvikle sig til større og mere omfattende behandlinger. Et lille hul kan eksempelvis ende med at kræve rodbehandling, og ubehandlet tandkødssygdom kan med tiden føre til knogletab og løse tænder.

Jo tidligere et problem opdages, desto enklere er behandlingen ofte. Mindre behandlinger tager som regel kortere tid, er mindre omfattende og er ofte også billigere. De kan desuden ofte gennemføres med mindre ubehag end behandling af et problem, der har fået lov til at udvikle sig. Derfor er regelmæssige tandlægekontroller særligt vigtige, hvis du har tandlægeskræk – også når du ikke har smerter.

Hvad er symptomer på paradentose?

De mest almindelige symptomer på paradentose er blødende tandkød, hævet tandkød, dårlig ånde og løse tænder. Mange oplever ingen smerter, og derfor opdages sygdommen ofte først, når den er blevet mere fremskreden.

Paradentose kan ikke behandles med tandbørstning alene. Behandlingen kan omfatte tandrodsrensning eller kirurgisk paradentosebehandling udført af en specialtandlæge. I udvalgte tilfælde kan antibiotika og laserbehandling også indgå som en del af behandlingen.

Kan paradentose behandles?

Ja. Paradentose kan behandles, og målet er at stoppe sygdommens udvikling og bevare dine tænder så længe som muligt. Ved lettere paradentose kan en grundig tandrodsrensning være tilstrækkelig. Ved mere fremskreden paradentose kan kirurgisk paradentosebehandling udført af en specialtandlæge være nødvendig for at rense tandkødslommerne grundigt.

I udvalgte tilfælde kan behandlingen også suppleres med antibiotika eller HELBO®-laserbehandling. Ved den gratis forundersøgelse på dansk i Budapest, vurderer vi hvilken behandling der passer bedst til din situation.

Gør en paradentosebehandling ondt?

De fleste patienter oplever ikke smerter under en paradentosebehandling, da behandlingen udføres under lokalbedøvelse. Vi råder over forskellige typer lokalbedøvelse og starter først behandlingen, når bedøvelsen virker.

Hvis du er nervøs for behandlingen, kan vi i udvalgte tilfælde også tilbyde beroligende medicin. Efter behandlingen kan tandkødet være ømt i nogle dage. Du får en ispose og en medicinpakke med hjem, og vi ser dig til en kontrol dagen efter, før du rejser hjem.

Hvad indebærer en paradentosebehandling?

En paradentosebehandling har til formål at fjerne de bakterier og belægninger, der har samlet sig under tandkødet.

Ved en tandrodsrensning anvendes specialinstrumenter, som føres ned under tandkødet for at rense tandkødslommerne og fjerne bakterier, tandsten og belægninger fra tandrøddernes overflade.

Hvis paradentosen er mere fremskreden, kan kirurgisk paradentosebehandling være nødvendig. Under behandlingen lægges et lille snit i tandkødet, så det forsigtigt kan løftes fra tanden. Det giver specialtandlægen direkte adgang til tandrødderne og de dybe tandkødslommer. Med specialinstrumenter renses tandrøddernes overflade grundigt, og bakterier, tandsten og betændt væv fjernes. Til sidst lægges tandkødet tilbage omkring tænderne og lukkes med små sting.

I udvalgte tilfælde kan behandlingen suppleres med HELBO®-laserbehandling og antibiotika. Efter behandlingen får du en medicinpakke med hjem, og vi ser dig til kontrol dagen efter, før du rejser hjem.

Kan jeg få tilskud til paradentosebehandling gennem Sygeforsikringen "danmark"?

Ja. Du kan i mange tilfælde få både offentligt tilskud og tilskud fra Sygeforsikringen "danmark" til paradentosebehandling. Som eksempel ydes der op til 295,99 DKK i offentligt tilskud til kirurgisk paradentosebehandling.

Ved kirurgisk paradentosebehandling kan medlemmer af Sygeforsikringen "danmark" desuden få op til 2.100 DKK i tilskud i udvalgte tilfælde.

Du kan se de aktuelle offentlige tilskud i honorartabellerne for voksentandplejen hos Tandlægeforeningen. Vi sørger desuden for den nødvendige dokumentation, så du kan søge om det tilskud, du er berettiget til.

Hvad er en tandprotese?

En tandprotese er en aftagelig tanderstatning, der kan erstatte nogle eller alle manglende tænder. En delprotese holdes på plads ved hjælp af de tilbageværende tænder, mens en helprotese hviler på tandkødet. I nogle tilfælde kan en tandprotese også fastgøres til implantater for at opnå bedre stabilitet.

En aftagelig tandprotese er en prisvenlig løsning. Behandlingen kræver ikke kirurgi, og da der ikke er en helingsperiode, kan den som regel gennemføres hurtigere end en implantatbehandling.

Hvad koster en tandprotese?

Prisen på en tandprotese starter fra 5390 DKK og afhænger af, om du har brug for en delprotese (5390 DKK), helprotese (5390 DKK), kombinationsprotese (fra: 25.450 DKK) eller en fast protese på implantater (fra 36.000 DKK). Hvis flere behandlinger kan være relevante, udarbejder vi gerne et behandlingstilbud for hver løsning, så du kan sammenligne pris og behandlingsforløb, før du beslutter dig.

Kan man spise normalt med en tandprotese?

Ja, men det kræver lidt tilvænning, man skal lære at spise med en tandprotese. En tandprotese holdes på plads ved hjælp af de tilbageværende tænder og tandkødet. Protesen slutter tæt til tandkødet, men den danner ikke en fuldstændig forsegling. Derfor kan der især i begyndelsen komme madrester ind under protesen, indtil du vænner dig til at spise med den. Når du spiser med en tandprotese, er det en fordel at skære maden i mindre stykker og tygge med rolige, cirkulære bevægelser frem for kun at bevæge kæben op og ned. Det giver protesen bedre stabilitet under måltidet.

Kan jeg få tilskud til en tandprotese gennem Sygeforsikringen "danmark"?

Ja. Er du medlem af Sygeforsikringen "danmark" Gruppe 1 eller Gruppe 2, kan du få tilskud til behandling med tandproteser. Der ydes som udgangspunkt ikke tilskud til tandproteser for medlemmer af Gruppe 5.

Det maksimale tilskud er op til 1.400 DKK pr. helprotese (over- eller underprotese) og op til 1.500 DKK til en Unitor-delprotese. Har du været uafbrudt medlem af Gruppe 1 eller Gruppe 2 i de forudgående 5 år eller mere, kan du få et højere tilskud.

Vi sørger for den nødvendige dokumentation, så du kan søge om det tilskud, du er berettiget til.

Hvor lang tid tager en tandprotesebehandling?

En tandprotesebehandling tager typisk 5 arbejdsdage for en helprotese og 7 arbejdsdage for en Unitor-delprotese. Den præcise behandlingstid kan blandt andet afhænge af, om der skal fremstilles én eller to proteser. Ved den gratis forundersøgelse på dansk hos Jildent i Budapest får du et skriftligt behandlingstilbud med den forventede behandlingsplan og behandlingstid.

Hvad er et tandimplantat?

Et tandimplantat er en kunstig tandrod, som indsættes i kæbeknoglen. Når implantatet er helet, kan det bruges sammen med en tandkrone og erstatte en enkelt manglende tand. Hvis flere tænder mangler ved siden af hinanden, kan to implantater i mange tilfælde bruges til at bære en tandbro, der erstatter op til fire tænder. Er en kæbe helt tandløs, kan fire implantater i nogle tilfælde være tilstrækkelige til at understøtte en fast tandrække (All-on-4).

Hos Jildent i Budapest gennemgår vi de relevante behandlingsmuligheder ved den gratis forundersøgelse. Hvis der er flere mulige løsninger, udarbejder vi gerne et behandlingstilbud for hver af dem, så du kan sammenligne behandlingsplan, pris og forløb, før du beslutter dig.

Hvad koster et tandimplantat?

Selve implantatet, som fungerer som en kunstig tandrod, koster fra 4.500 DKK. Hertil kommer en opbygning (abutment), som forbinder implantatet med den endelige tanderstatning. Et abutment koster 1.490 DKK.

Tanderstatningen kan være en metalkeramisk (2150 DKK) eller fuldkeramisk tandkrone (2690 DKK), en tandbro (fra 6.450 DKK) eller en fast tandrække på implantater (All-on-4) fra 36.000 DKK.

Den endelige tanderstatning monteres på abutmentet – ikke direkte på implantatet, som er vokset fast i kæbeknoglen. Det gør det muligt at udskifte tandkronen, tandbroen eller den faste tandrække, hvis det bliver nødvendigt, uden at skulle fjerne selve implantatet fra kæbeknoglen.

Behandlingen betales løbende i takt med behandlingsforløbet. Efter indsættelsen af implantatet følger en helingsperiode, før den endelige tanderstatning fremstilles og monteres.

Gør det ondt at få et tandimplantat?

Selve implantatbehandlingen udføres under lokalbedøvelse, og de fleste patienter oplever ikke smerter under behandlingen. Vi råder over forskellige typer lokalbedøvelse og starter først behandlingen, når bedøvelsen virker. Efter behandlingen er det normalt at opleve let ømhed eller hævelse i nogle dage. Vi tilbyder en ispose og en medicinpakke, som kan hjælpe i dagene efter behandlingen. Du kommer desuden til en kontrol dagen efter, før du rejser hjem.

Hvis du er nervøs for behandlingen, kan vi i udvalgte tilfælde også tilbyde beroligende medicin.

Hvilke risici er der ved tandimplantater?

I langt de fleste tilfælde heler implantatet uden komplikationer. I sjældne tilfælde kan der opstå komplikationer som infektion, manglende heling eller, at implantatet ikke vokser fast i kæbeknoglen. For at reducere risikoen for komplikationer starter implantatbehandlingen altid med en grundig forundersøgelse. Ved behov kan vi anvende CBCT-scanning (3D-røntgen) og digitale aftryk til at planlægge behandlingen. Implantatbehandling med kirurgisk guide er også en mulighed. Guiden fremstilles på baggrund af CBCT-scanning og digitale aftryk og hjælper kirurgen med at placere implantatet præcist under behandlingen. Efter behandlingen tilbyder vi en medicinpakke og ser dig til kontrol dagen efter, før du rejser hjem.

Hvor lang tid tager en implantatbehandling?

En almindelig implantatbehandling tager typisk omkring 4 måneder. Behandlingen starter med indsættelse af implantatet i kæbeknoglen, som ofte kan gennemføres på 2 arbejdsdage i Budapest – én dag til forundersøgelse og behandling samt én dag til kontrol.

Efter helingsperioden fremstilles og monteres den endelige tanderstatning, hvilket typisk tager omkring 5 arbejdsdage. Behandlingen betales løbende i takt med behandlingsforløbet.

Hvis der ikke er tilstrækkelig knogle til et implantat, kan der være behov for knogleopbygning. I disse tilfælde kan det samlede behandlingsforløb tage omkring 6–9 måneder.

Kan jeg få tilskud til tandimplantater gennem Sygeforsikringen "danmark"?

Ja. Er du medlem af Sygeforsikringen "danmark", kan du få tilskud til både implantat, abutment og implantatkrone.

Gruppe 1 og 2

  • Implantat: op til 1.500 DKK pr. implantat
  • Abutment: op til 1.100 DKK pr. abutment
  • Implantatkrone: op til 1.300 DKK pr. krone

Gruppe 5

  • Implantat: op til 320 DKK pr. implantat
  • Abutment: op til 320 DKK pr. abutment
  • Implantatkrone: op til 320 DKK pr. krone

Har du været uafbrudt medlem af Gruppe 1, 2 eller 5 i 5 år eller mere, kan du være berettiget til et højere tilskud.

Ved implantatbroer gælder der andre regler. Som udgangspunkt giver Gruppe 5 ikke tilskud til broen, men kun til implantaterne. Vi sørger for den nødvendige dokumentation, så du kan søge om det tilskud, du er berettiget til.

Hvad sker der ved en forundersøgelse hos tandlægen?

Forundersøgelsen begynder med, at du udfylder et anamneseskema med oplysninger om dit helbred og eventuel medicin. Derefter tager vi et panoramarøntgenbillede, som tandlægen gennemgår.

Herefter taler vi med dig om dine ønsker og foretager en klinisk undersøgelse, hvor tandlægen sammenholder røntgenbilledet med forholdene i munden. Hvis der er behov for yderligere diagnostik, for eksempel en 3D-scanning (CBCT), foretages dette efter behov.

Når alle nødvendige oplysninger er samlet, gennemgår vi de relevante behandlingsmuligheder med dig. Efter ønske kan vi udarbejde flere behandlingstilbud, så du kan sammenligne forskellige løsninger, herunder behandlingens omfang, pris, forventet varighed og antal besøg.

Hele forundersøgelsen foregår på dansk, og en dansktalende patientkoordinator er til rådighed og hjælper dig gennem hele besøget.

Hvad koster en forundersøgelse hos Jildent?

Forundersøgelsen hos Jildent i Budapest er gratis og uforpligtende.

Den omfatter den kliniske undersøgelse, et panoramarøntgenbillede og udarbejdelse af et skriftligt behandlingstilbud. Hvis tandlægen vurderer, at der er behov for yderligere diagnostik, for eksempel en 3D-scanning (CBCT), aftales dette separat.

Du får desuden 1 gratis hotelovernatning i forbindelse med forundersøgelsen.

Er den gratis forundersøgelse uforpligtende?

Ja. Forundersøgelsen hos Jildent er helt uforpligtende. Efter undersøgelsen får du et skriftligt behandlingstilbud, som er gyldigt i 6 måneder. Du kan tage tilbuddet med hjem, overveje dine muligheder og kontakte os igen, hvis du ønsker at gå videre. Hvis ikke, er du naturligvis ikke forpligtet til noget.

Hvis du allerede har besluttet dig, kan behandlingen i mange tilfælde påbegyndes ved samme besøg som forundersøgelsen, hvis det er fagligt muligt.

Ønsker du ikke at starte selve behandlingen endnu, kan vi også ofte udføre en tandrensning under besøget, så du samtidig kan få klaret en del af dit almindelige årlige tandeftersyn.

Kan jeg få et behandlingstilbud, før jeg rejser til Budapest?

Ja. Vi kan som regel udarbejde et vejledende behandlingstilbud, før du rejser til Budapest. Det gør vi helst på baggrund af et aktuelt panoramarøntgenbillede, men hvis det ikke er muligt, kan almindelige billeder af dine tænder også bruges til en første vurdering.

Et panoramarøntgen eller nogle fotos kan dog ikke stå alene som grundlag for et endeligt behandlingstilbud. Røntgenbilleder viser blandt andet tænder, rødder og knogle, men de viser ikke alt om tandkødets tilstand, sammenbid, bevægelighed, revner eller hvordan tænderne fungerer klinisk. Fotos viser derimod især de synlige forhold og kan ikke vise, hvad der foregår omkring rødderne eller inde i knoglen.

Det endelige behandlingstilbud udarbejdes derfor efter den personlige forundersøgelse i Budapest, hvor tandlægen kan sammenholde røntgenbillederne med den kliniske undersøgelse og supplere med yderligere diagnostik, hvis det er nødvendigt. På den måde bliver behandlingsplanen mere præcis, og risikoen for ændringer senere i forløbet bliver mindre.

Hvorfor er en personlig forundersøgelse mere præcis end et online prisoverslag?

Et online prisoverslag bygger kun på de oplysninger, vi kan se på afstand – typisk et panoramarøntgenbillede og eventuelt nogle fotos af dine tænder. Det kan give os en god idé om, hvilke behandlinger der sandsynligvis bliver nødvendige, men det viser ikke hele situationen.

Et panoramarøntgen er et todimensionelt billede. Det kan blandt andet vise tænder, rødder, tidligere behandlinger og knoglen omkring tænderne, men det fortæller ikke alene, hvordan en tand fungerer i munden, om den er løs, hvordan tandkødet har det, hvordan du bider sammen, eller om der er kliniske forhold, som ændrer tandens prognose. Fotos viser til gengæld tænderne udefra, men ikke rødderne eller knoglen.

Det har betydning for behandlingsplanen. En tand, som på et røntgenbillede ser ud til at kunne bevares, kan eksempelvis vise sig at være meget løs eller have en revne. Omvendt kan en tand, der umiddelbart ser dårlig ud, efter den kliniske undersøgelse vise sig at kunne behandles og bevares. Ved implantatbehandling skal vi desuden vurdere knogleforholdene, og i nogle tilfælde er der behov for en 3D-scanning (CBCT), før vi kan afgøre, om der eksempelvis er behov for knogleopbygning.

Ved den personlige forundersøgelse kan tandlægen derfor sammenholde røntgenbilledet med det, vi faktisk ser og måler i munden. Hvis noget kræver yderligere undersøgelse, kan vi supplere diagnostikken, før behandlingsplanen færdiggøres.

Det er også først herefter, at vi kan planlægge rækkefølgen af behandlingerne. Hvis du eksempelvis både har paradentose, tænder der skal fjernes og manglende tænder, der skal erstattes med implantater eller broer, skal problemerne ikke nødvendigvis behandles hver for sig. De påvirker hinanden, og den endelige løsning afhænger af, hvilke tænder der kan bevares, hvordan tandkødet og knoglen har det, og hvordan det færdige bid skal fungere.

Derfor er et online behandlingstilbud altid vejledende, mens den personlige forundersøgelse giver os mulighed for at udarbejde en langt mere præcis samlet behandlingsplan med behandlinger, rækkefølge, antal besøg, forventet behandlingstid og priser. Det reducerer samtidig risikoen for, at behandlingsplanen eller prisen skal ændres, efter behandlingen er startet.

Skal jeg have røntgen eller en 3D-scanning ved forundersøgelsen?

Ved forundersøgelsen tager vi som udgangspunkt et panoramarøntgenbillede, som tandlægen gennemgår sammen med den kliniske undersøgelse. Panoramarøntgen giver et samlet overblik over tænder, tandrødder, kæbeknogle og tidligere behandlinger og er inkluderet i den gratis forundersøgelse.

En 3D-scanning (CBCT) er ikke nødvendig for alle patienter. Den anvendes, når tandlægen har brug for mere detaljerede oplysninger, som ikke kan vurderes tilstrækkeligt på panoramarøntgen og ved den kliniske undersøgelse. Det kan for eksempel være ved planlægning af implantater, vurdering af knoglemængde, komplicerede rodbehandlede tænder eller andre forhold, hvor anatomien skal vurderes i tre dimensioner.

Hvis tandlægen vurderer, at en CBCT-scanning er nødvendig, gennemgår vi først hvorfor den anbefales. CBCT-scanningen er ikke en del af den gratis forundersøgelse og afregnes separat.

Kan behandlingen starte samme dag som forundersøgelsen?

Ja. Hvis du ønsker det, og behandlingsplanen er klar, kan behandlingen i mange tilfælde begynde samme dag som forundersøgelsen eller dagen efter.

Til et første besøg anbefaler vi ofte, at du planlægger omkring 3 arbejdsdage i Budapest. Det giver tid til forundersøgelsen og til at udføre mindre eller forberedende behandlinger, hvis de er nødvendige, før den egentlige behandling fortsætter.

Du kan også vælge en mere fleksibel løsning: rejse til Budapest, få foretaget forundersøgelsen og først derefter bestille din returbillet, når du ved, om du ønsker at starte behandlingen med det samme, og hvor længe du har brug for at blive. Vi hjælper gerne med fleksibel hotelbooking, så opholdet kan tilpasses efter behandlingsplanen.

Der er flere direkte flyforbindelser mellem Danmark og Budapest, og uden for højsæsonen er det ofte muligt at finde flybilletter til en rimelig pris, også med relativt kort varsel.

Hvor mange besøg kræver tandbehandling i Budapest?

De fleste større tandbehandlinger kræver to besøg i Budapest, men det afhænger af den konkrete behandling og behovet for heling mellem besøgene.

Det første behandlingsbesøg kan ofte kombineres med den gratis forundersøgelse. Når behandlingsplanen er færdig, kan vi for eksempel foretage nødvendige tandudtrækninger eller indsætte implantater under samme ophold.

Herefter følger en helingsperiode, hvis behandlingen kræver det. Ved det andet besøg kan behandlingen typisk færdiggøres, for eksempel med kroner, broer eller den endelige protetiske løsning.

Hvis din behandling er mindre omfattende, kan den i nogle tilfælde gennemføres på ét besøg. Ved mere komplekse behandlingsforløb kan der være behov for flere besøg.

Kan man få tilskud til tandbehandling i Ungarn?

Ja. Fordi Ungarn er medlem af EU, kan du ved tandbehandling hos en autoriseret tandlæge i Ungarn få samme offentlige tilskud som til tilsvarende tilskudsberettigede behandlinger i Danmark. Det gælder kun de behandlinger, som også giver ret til offentligt tilskud i Danmark. Du betaler normalt selv behandlingen først og søger derefter din region om refusion.

Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, kan du desuden få deres tilskud til en række tandbehandlinger udført hos privatpraktiserende tandlæger i EU/EØS. Det gælder blandt andet medlemmer i Gruppe 1, 2 og 5, afhængigt af den konkrete behandling og de gældende tilskudssatser.

Hos Jildent sørger vi for den nødvendige dokumentation, så du kan søge både offentligt tilskud og tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”, når behandlingen er tilskudsberettiget.

Er tandbehandling i Budapest lige så sikker som i Danmark?

Ja, tandbehandling i Budapest kan være lige så sikker som i Danmark, når behandlingen udføres af autoriserede tandlæger på en klinik med korrekt diagnostik, dokumenterede materialer og klare behandlingsprocedurer.

Ungarn og Danmark er begge medlemmer af EU. Tandlægeuddannelser, der er omfattet af EU’s ordning for automatisk anerkendelse, skal opfylde fælles minimumskrav til uddannelsens længde, teoretisk undervisning og klinisk træning. For tandlæger betyder det blandt andet mindst 5 års fuldtidsuddannelse og 5.000 timers teoretisk og praktisk undervisning.

Hos Jildent anvender vi certificerede materialer fra anerkendte producenter og moderne diagnostik som panoramarøntgen og CBCT-scanning, når det er nødvendigt. Ved større behandlinger kan flere tandlæger og specialister desuden være involveret i planlægningen, så behandlingen vurderes samlet, før den påbegyndes.

Hvorfor er tandbehandling så billigere i Ungarn?

Det skyldes først og fremmest forskellen i løn- og driftsomkostninger mellem landene; ikke, at tænderne behandles efter en billigere „standard“. Eurostat opgjorde de gennemsnitlige arbejdsomkostninger i 2025 til omkring 15,2 euro i timen i Ungarn mod 51,7 euro i Danmark.

Det betyder, at en klinik i Budapest kan have markant lavere udgifter til blandt andet personale og den daglige drift, selv om den anvender moderne udstyr og materialer fra de samme internationale producenter. Derfor kan især større tandbehandlinger tilbydes til en lavere pris end i Danmark.

Får jeg en gratis hotelovernatning hos Jildent?

Ja. Når du kommer til en gratis forundersøgelse hos Jildent i Budapest, tilbyder vi 1 gratis hotelovernatning på et af vores partnerhoteller.

Hvis du vælger at blive længere, betaler du selv for de øvrige overnatninger. Du er naturligvis ikke forpligtet til at bo på et af vores partnerhoteller og kan frit booke et andet hotel eller en lejlighed i Budapest.

Hvis du ønsker det, kan vi hjælpe med at reservere de ekstra nætter på vores partnerhoteller.

Kan Jildent hjælpe med at booke mit hotel?

Ja. Vi kan hjælpe med at reservere overnatning på vores partnerhoteller:

  • Chez Zeiza
  • Maverick City Lodge
  • Hotel Császár

Hvis du ønsker at bo på et andet hotel eller i en lejlighed i Budapest, skal du selv stå for reservationen.

Hvor mange overnatninger skal jeg regne med under tandbehandlingen?

Ved større tandbehandlinger skal du typisk regne med omkring 3 overnatninger ved det første behandlingsbesøg og omkring 5 overnatninger ved det afsluttende besøg.

Det præcise antal afhænger dog af behandlingen. Ved mindre omfattende behandlinger kan opholdet være kortere, mens mere komplekse behandlingsforløb kan kræve flere overnatninger eller et ekstra besøg.

I dit skriftlige behandlingstilbud fremgår det tydeligt, hvor mange behandlingsbesøg du skal regne med, og hvor længe hvert ophold forventes at vare. Det ved du derfor allerede, når du planlægger din behandling og dine rejser til Budapest.

Kan jeg forlænge mit hotelophold, hvis behandlingen tager længere tid?

Ja, det kan som regel lade sig gøre. Hvis der er behov for at forlænge dit ophold, kan vi hjælpe med at reservere ekstra nætter på vores partnerhoteller:

  • Chez Zeiza
  • Maverick City Lodge
  • Hotel Császár

Det afhænger naturligvis af hotellets tilgængelighed på de pågældende datoer.

Du er heller ikke forpligtet til at blive på et af vores partnerhoteller. Hvis du foretrækker det, kan du selv booke et andet hotel eller en lejlighed i Budapest.

Er lufthavnstransfer inkluderet?

Ja. Hos Jildent er lufthavnstransfer gratis både ved ankomst og afrejse. Vores chauffør henter dig i Budapest Lufthavn og kører dig til dit hotel, og når dit behandlingsforløb er afsluttet, sørger vi også for transport tilbage til lufthavnen.

Hvis du ankommer til Budapest på en anden måde, for eksempel med tog, kan vi ikke tilbyde afhentning fra togstationen. Du kan i stedet benytte offentlig transport eller bestille taxa via Bolt eller Uber.

Kan jeg selv vælge, hvor jeg vil bo i Budapest?

Ja. Du bestemmer selv, hvor du ønsker at bo under dit ophold i Budapest, og du kan frit booke et andet hotel eller en lejlighed.

Den gratis hotelovernatning i forbindelse med forundersøgelsen tilbydes dog kun på et af vores partnerhoteller. Hvis du vælger en anden overnatning, står du selv for reservationen og betalingen.

Kan jeg tage en ledsager med på hotellet?

Ja. Du er meget velkommen til at tage en ledsager med.

Der kan være et mindre tillæg for den ekstra person. Morgenmad er normalt inkluderet, men den præcise pris afhænger af hotellet og ligger typisk på omkring 10–20 EUR pr. nat for ledsageren.

Er lufthavnstransfer gratis hos Jildent?

Ja. Jildent tilbyder gratis lufthavnstransfer både ved ankomst og afrejse i forbindelse med din forundersøgelse eller behandling i Budapest.

Vores chauffør henter dig i Budapest Lufthavn og kører dig til dit hotel. Når dit ophold er afsluttet, sørger vi også for transport tilbage til lufthavnen. Du skal ikke betale for lufthavnstransferen.

Hvordan kommer jeg fra Budapest Lufthavn til mit hotel?

Den nemmeste løsning er Jildents gratis lufthavnstransfer. Når vi har dine flyoplysninger, sørger vi for, at vores chauffør henter dig i Budapest Lufthavn og kører dig direkte til dit hotel. Du skal ikke betale for transporten.

Hvis du foretrækker selv at arrangere transporten, har du også andre muligheder:

  • Taxa: Du kan bestille en taxa via Bolt- eller Uber-appen. Du indtaster blot adressen på dit hotel i appen og følger anvisningerne til afhentningsstedet i lufthavnen. Uber har officielle afhentningssteder ved terminalerne.
  • 100E Airport Express: Bussen kører direkte fra lufthavnen til centrum via Kálvin tér og videre til Deák Ferenc tér. Turen tager omkring 40 minutter, og bussen kører døgnet rundt. En billet til 100E koster 2.500 HUF. Du kan købe den i BudapestGO-appen, ved BKK-billetautomater og salgssteder eller direkte i bussen med bankkort via Pay&GO, hvor billetten købes og aktiveres samtidig.

Fra centrum kan du fortsætte til dit hotel med metro, sporvogn eller bus. Den nemmeste måde at finde den konkrete rute på er via Google Maps. Husk, at billetten til 100E kun gælder selve lufthavnsbussen, så du skal bruge en separat billet eller et gyldigt kort til den øvrige offentlige transport.

Hvis du benytter Jildents lufthavnstransfer, behøver du altså ikke selv købe billet eller arrangere transport fra lufthavnen.

Hvordan kommer jeg fra hotellet til Jildent Klinik?

Det afhænger af, hvilket hotel du bor på. Chez Zeiza ligger kun ca. 10 meter fra klinikken, så herfra kan du nemt gå. Fra Hotel Császár tager turen ca. 15 minutter med sporvogn 17, mens du fra Maverick City Lodge kan komme til klinikken på ca. 15–20 minutter med taxa eller omkring 30 minutter med bus 9. Den nemmeste måde at finde den præcise rute på er via Google Maps. Indtast Jildent Clinique som destination, og vælg offentlig transport. Google Maps viser, hvilken bus, sporvogn eller metro du skal tage, hvor du skal stige på og af, eventuelle skift samt gåturen fra stoppestedet til klinikken. Billetter til den offentlige transport kan købes direkte på din telefon i Mobiljegy-appen. Følg vejledningen i appen for køb og aktivering af billetten, inden du begynder rejsen. Hvis du foretrækker en taxa, kan du nemt bestille en bil via Bolt eller Uber, hvor den forventede pris vises på forhånd. Din dansktalende patientkoordinator hjælper dig også gerne med at finde den nemmeste rute fra dit hotel til klinikken inden din første aftale.

Kan jeg bruge offentlig transport under mit ophold i Budapest?

Ja. Budapest har et veludbygget netværk af busser, sporvogne og metro, så det er nemt at komme rundt mellem hotellet, klinikken og centrum. Den nemmeste måde at finde den rette rute på er via Google Maps, som viser, hvilket transportmiddel du skal tage, hvor du skal stige på og af, eventuelle skift samt den forventede rejsetid. Billetter kan købes i billetautomater, kiosker eller direkte på din telefon i Mobiljegy-appen. Vi anbefaler at downloade appen inden rejsen, da der ikke findes billetautomater ved alle stoppesteder. Husk at købe og aktivere billetten korrekt, inden du begynder rejsen. Har du brug for hjælp, hjælper din dansktalende patientkoordinator dig gerne med at planlægge den konkrete rute.

Er offentlig transport gratis i Budapest, hvis jeg er over 65 år?

Ja. Hvis du er fyldt 65 år, kan du rejse gratis med offentlig transport i Budapest, uanset nationalitet. Det gælder blandt andet metro, sporvogne, trolleybusser og almindelige buslinjer inden for byen. Du behøver ikke købe billet, men ved billetkontrol skal du kunne dokumentere din alder med eksempelvis et gyldigt pas, nationalt ID-kort eller kørekort i kortformat. Husk derfor altid at have det originale dokument med dig. Gratisrejsen gælder efter BKK’s nuværende regler også på 100E Airport Express, men ved ankomst og afrejse tilbyder Jildent allerede gratis lufthavnstransfer.

Hvad gør jeg, hvis jeg ankommer til Budapest med tog i stedet for fly?

Hvis du ankommer til Budapest med tog, tilbyder Jildent ikke afhentning fra togstationen. Du kan i stedet nemt komme videre til dit hotel med offentlig transport eller taxa. Den præcise rute kan planlægges i Google Maps, som viser, hvilken metro, sporvogn eller bus du skal tage, hvor du skal skifte, og hvor lang tid turen forventes at tage. Billetter til den offentlige transport kan købes i billetautomater eller på din telefon via Mobiljegy-appen. Foretrækker du en taxa, kan du bestille en bil via Bolt eller Uber, hvor den forventede pris vises på forhånd. Din dansktalende patientkoordinator hjælper dig også gerne med at planlægge turen fra stationen til hotellet inden din ankomst.

Har jeg brug for at leje en bil under min tandbehandling i Budapest?

Nej, normalt har du ikke brug for at leje en bil under dit behandlingsophold i Budapest. Byen har et veludbygget netværk af metro, sporvogne og busser, og den præcise rute mellem hotellet, klinikken og centrum kan nemt findes i Google Maps. Billetter til offentlig transport kan købes i billetautomater, kiosker eller på din telefon via Mobiljegy-appen. Hvis du foretrækker at køre direkte, kan du bestille en taxa gennem Bolt eller Uber, hvor den forventede pris normalt vises på forhånd. For de fleste patienter vil det ofte være både billigere og nemmere at benytte taxa eller offentlig transport end at leje en bil, da billeje, parkering og eventuelle parkeringsafgifter hurtigt kan blive dyrt. Samtidig slipper du for at sætte dig ind i lokale trafik- og parkeringsregler og risikere en bøde. Jildent sørger desuden for gratis lufthavnstransfer ved både ankomst og afrejse, og din dansktalende patientkoordinator hjælper dig gerne med at planlægge transporten under opholdet.

Er priserne i prislisten vejledende eller endelige?

Priserne i prislisten er faste for de enkelte behandlinger. Det betyder, at en behandling koster det beløb, der står angivet i prislisten. Den samlede pris afhænger derimod af, hvilke behandlinger du har brug for, og hvor mange behandlinger der skal udføres. Efter forundersøgelsen modtager du et detaljeret, skriftligt behandlingstilbud på dansk med en oversigt over alle anbefalede behandlinger og den samlede pris.

Hvad indeholder mit skriftlige behandlingstilbud?

Dit skriftlige behandlingstilbud giver dig på dansk et detaljeret overblik over hele behandlingsforløbet. Her fremgår hver anbefalet behandling, hvor mange behandlingsetaper og besøg forløbet forventes at kræve, hvilke behandlinger der udføres i hver etape, delprisen for den enkelte etape samt den samlede pris. Tilbuddet angiver også den forventede varighed af hvert behandlingsbesøg og den planlagte behandlingstid, så du kan planlægge dine rejser og ophold i Budapest. På tilbudets sidste side finder du de garantibetingelser, der gælder for de planlagte behandlinger.

Er der andre udgifter, jeg skal regne med ud over selve tandbehandlingen?

Ud over selve tandbehandlingen skal du som udgangspunkt regne med udgifter til fly og eventuelle ekstra hotelovernatninger. En returbillet fra København til Budapest koster typisk ca. 400–1.200 DKK om vinteren og 600–1.650 DKK om sommeren. Fra Billund ligger priserne typisk omkring 600–1.600 DKK om vinteren og 650–2.150 DKK om sommeren.

Ved din gratis forundersøgelse tilbyder Jildent 1 gratis hotelovernatning samt gratis lufthavnstransfer ved ankomst og afrejse. Har du brug for flere overnatninger i forbindelse med behandlingen, koster de typisk omkring 60–100 EUR pr. nat.

Som et realistisk udgangspunkt kan du ofte regne med omkring 1.500–2.500 DKK pr. besøg til fly og ophold, afhængigt af sæson, rejsedatoer og hvor mange nætter du skal blive i Budapest.

Betales en større tandbehandling på én gang eller i flere etaper?

En større tandbehandling betales normalt i flere etaper. Du betaler kun for de behandlinger, der bliver udført under det aktuelle besøg, og skal derfor ikke betale hele behandlingsforløbet på forhånd. Det skyldes, at større behandlinger ofte består af flere faser. Der kan eksempelvis være behov for en helingsperiode efter tandudtrækning, implantatbehandling eller knogleopbygning, før behandlingen kan fortsætte, mens kroner, broer eller proteser kan kræve fremstilling og tilpasning på et senere besøg. Betalingen fordeles derfor naturligt over behandlingsbesøgene i overensstemmelse med de behandlinger, der udføres i hver etape.

Kan jeg få tilskud fra det offentlige og Sygeforsikringen “danmark”?

Ja. Da behandlingen udføres hos en privatpraktiserende tandlæge i Ungarn, kan du søge offentligt tilskud til de behandlinger, som også er tilskudsberettigede i Danmark. Det gælder eksempelvis visse tandrensninger, røntgenoptagelser, fyldninger og andre almindelige tandbehandlinger. Større protetiske behandlinger som implantater, kroner, broer og proteser er som udgangspunkt ikke omfattet af det offentlige tilskud.

Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark” i Gruppe 5, Gruppe 1 eller Gruppe 2, kan du desuden få tilskud til en række behandlinger udført i EU. Det præcise beløb afhænger af din medlemsgruppe, den konkrete behandling og i nogle tilfælde, hvor længe du har været medlem.

Du betaler først behandlingen hos Jildent. Herefter sender du den specificerede faktura og dokumentation for betalingen til din bopælsregion og beder om et afregningsbilag. Når regionen har beregnet det offentlige tilskud, sender du afregningsbilaget sammen med fakturaen og betalingsdokumentationen til Sygeforsikringen “danmark”, som derefter beregner deres tilskud. Hos Jildent specificerer vi behandlingerne, priserne og behandlingsdatoerne på fakturaen og sørger for den nødvendige dokumentation.

Hvad er forskellen på offentligt tilskud og tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”?

Det offentlige tilskud kommer fra den region, du bor i, og gælder kun behandlinger, som også er tilskudsberettigede hos en tandlæge i Danmark. Du betaler først behandlingen hos Jildent og sender derefter den specificerede faktura og betalingsdokumentationen til regionen, som beregner og udbetaler tilskuddet.

Sygeforsikringen “danmark” er derimod et medlemsbaseret, supplerende tilskud. Hvor meget du kan få, afhænger af den konkrete behandling, din medlemsgruppe og i nogle tilfælde, hvor længe du har været medlem. “danmark” kan også give tilskud til visse behandlinger, som ikke er omfattet af det offentlige tilskud, eksempelvis dele af større tandbehandlinger.

Hvis en behandling også giver offentligt tilskud, skal regionen normalt behandle regningen først. Derefter sender du regionens afregningsbilag sammen med fakturaen og betalingsdokumentationen til Sygeforsikringen “danmark”, som beregner deres del af tilskuddet.

Hvilke tandbehandlinger kan jeg få tilskud til?

Det offentlige tilskud omfatter kun behandlinger, der også er tilskudsberettigede i Danmark. Det gælder typisk undersøgelser, forebyggende behandling og tandrensning, visse fyldninger, rodbehandlinger, tandudtrækninger og behandling af tandkødssygdomme (paradentose). Der gives som udgangspunkt ikke offentligt tilskud til implantater, kroner, broer, proteser eller bideskinner.

Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, kan du afhængigt af din medlemsgruppe og den konkrete behandling få tilskud til flere typer tandbehandling. Det kan blandt andet være røntgen og CT-scanning, fyldninger, rodbehandling, tandudtrækning, paradentosebehandling, kirurgiske indgreb, implantatoperation, implantater og kroner, broer samt hel- og delproteser. Gruppe 1 og Gruppe 2 giver generelt tilskud til flere større protetiske behandlinger end Gruppe 5.

Det præcise tilskud afhænger af behandlingen, din medlemsgruppe og i nogle tilfælde, om du har været medlem i mindst fem år. Derfor specificerer vi hver behandling særskilt i dit behandlingstilbud og på din faktura.

Hvor meget kan jeg få i tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”?

Mange større behandlinger dækkes med 50 % af egenudgiften op til et fast maksimumbeløb.

I 2026 kan medlemmer af Gruppe 1 og 2 eksempelvis få op til 1.300 DKK pr. krone eller broled, eller op til 2.100 DKK efter mindst fem års medlemskab. Ved implantatbehandling kan tilskuddet være op til 2.200 DKK til implantatoperationen og 1.500 DKK pr. implantat. Efter mindst fem års medlemskab stiger beløbene til henholdsvis 3.300 DKK og 2.700 DKK. Gruppe 5 giver generelt lavere tilskud og giver ikke tilskud til eksempelvis tandbroer.

Hos Jildent opdeler vi behandlingstilbuddet i de enkelte behandlinger og behandlingsdele, så Sygeforsikringen “danmark” kan beregne det forventede tilskud så præcist som muligt. Du kan derfor sende behandlingstilbuddet til “danmark” inden behandlingen og få oplyst, hvad du konkret kan forvente at få tilbage.

Skal jeg søge om forhåndsgodkendelse før behandlingen?

Som udgangspunkt nej. Tandbehandlinger hos Jildent, herunder implantatoperation, kirurgisk paradentosebehandling og operativ tandudtrækning, afregnes efter Sygeforsikringen “danmark”s gældende tandlægetakster og kræver normalt ikke forhåndsgodkendelse.

Kravet om forhåndsgodkendelse gælder behandlinger, der søges dækket gennem “danmark”s særskilte operationsdækning, og ikke almindelig tandbehandling udført af en tandlæge. Er du i tvivl om en særlig behandling, kan du sende dit detaljerede behandlingstilbud til Sygeforsikringen “danmark” inden behandlingen og få din dækning bekræftet.

Hvordan søger jeg om tilskud, og hvilken dokumentation skal jeg bruge?

Du betaler først behandlingen hos Jildent. Hvis behandlingen kan give offentligt tilskud, sender du derefter ansøgningen til den region, du bor i. Ansøgningen skal vedlægges en specificeret faktura, hvor dit navn og CPR-nummer, de enkelte behandlinger, priserne og behandlingsdatoerne fremgår, samt dokumentation for, at fakturaen er betalt. Regionen beregner det offentlige tilskud, udbetaler beløbet til din NemKonto og sender dig et afregningsbilag.

Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, sender du derefter afregningsbilaget fra regionen sammen med fakturaen og betalingsdokumentationen til “danmark”. Dokumenterne kan uploades ved at logge ind på Sygeforsikringen “danmark” og vælge Beskeder/Skriv besked.

Hos Jildent får du en specificeret faktura med de udførte behandlinger, priser og behandlingsdatoer samt den øvrige dokumentation, der er nødvendig for at søge tilskud.

Bliv ringet op

Efterlad dit navn og telefonnummer, så ringer en af vores dansktalende patientkoordinatorer dig op inden for en arbejdsdag.