Tandbroer

Tandbroer i Budapest som en hurtig og fast løsning til manglende tænder

Erstat én eller flere manglende tænder med en holdbar og naturligt udseende tandbro.

foto — tandbro

Hvad er en tandbro?

En tandbro bruges til at erstatte en eller flere manglende tænder. Broen fastgøres til tænderne på hver side af mellemrummet og genskaber både funktion og udseende.

Hvornår kan en tandbro være en god løsning?

  • Du mangler én eller flere tænder
  • Nabotænderne allerede har store fyldninger eller kroner
  • Nabotænderne er svækkede og har behov for kroner
  • Du ønsker en hurtig og fast løsning
  • Et implantat ikke er den bedste løsning

Hvilken type tandbro skal du vælge?

Metalkeramisk tandbro

En metalkeramisk tandbro består af en stærk metalkerne med porcelæn udenpå. Det er en prisvenlig og gennemprøvet løsning, som har været anvendt i mange år.

Fordele:

  • Prisvenlig løsning
  • Stærk metalkerne med porcelæn udenpå
  • Velegnet til både små og større tandbroer
  • Naturligt udseende

Zirkoniabro

En zirkoniabro fremstilles af ét stykke zirkonia uden porcelæn udenpå. Derfor er der ingen porcelæn, der kan skalle af med tiden (chipping).

Zirkonia kombinerer høj styrke med et naturligt udseende og er et populært valg blandt patienter, der ønsker en langtidsholdbar og meget æstetisk løsning.

Fordele:

  • Fremstillet af ét stykke zirkonia
  • Ingen porcelæn, der kan skalle af
  • Meget stærkt og slidstærkt materiale
  • Lang holdbarhed
  • Naturligt udseende

Digital planlægning af tandbroer

Zirkoniatandbroer fremstilles på baggrund af digitale aftryk med et intraoralt kamera. Det betyder, at vi kan scanne dine tænder digitalt uden traditionelle aftryk med aftryksmasse.

Broen designes digitalt på computer, så form, bid og pasform kan tilpasses præcist, før den fremstilles.

Fordelene kan være:

  • Mere præcis pasform
  • Mere komfortabelt end traditionelle aftryk
  • Naturligt udseende
  • En bro, der er præcist tilpasset dine tænder og dit bid
foto — digital scanning af tandbro

Hvad koster en tandbro?

Bro med 3 ledfra: [PRIS]
Bro med 4 ledfra: [PRIS]
Bro med 5 ledfra: [PRIS]
Sådan foregår det

Sådan foregår behandlingen

  1. 01

    Gratis vurdering

    Send dine røntgenbilleder/almindelige billeder taget med din telefon til os, og/eller kom til en gratis forundersøgelse i Budapest med en gratis overnatning. Vi vurderer, om en tandbro er den bedste løsning for dig.

  2. 02

    Forberedelse af tænderne

    Hvis en tandbro er den rigtige løsning, forberedes støttetænderne, og der foretages en digital scanning med et intraoralt kamera. Dette kan ofte ske ved samme besøg som forundersøgelsen og tager typisk omkring 2 arbejdsdage.

  3. 03

    Fremstilling og montering af tandbroen

    Tandbroen designes og fremstilles digitalt. Efter typisk 1-4 uger monteres den færdige tandbro. Besøget til montering tager normalt omkring 3 arbejdsdage.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster rejse og ophold i Budapest?

Fra København (CPH)

I vinterperioden, som vi her regner som 1. november til 31. marts uden for jul og nytår, koster en returbillet typisk omkring 400–1.200 DKK. På de billigste datoer kan billetter findes fra omkring 300–500 DKK.

I sommerperioden, 1. juni til 31. august, skal du typisk regne med omkring 600–1.650 DKK for en returbillet. Juli er normalt en af de dyrere måneder.

Fra Billund (BLL) i Jylland

I vinterperioden skal du typisk regne med omkring 600–1.600 DKK for en returbillet. I sommerperioden ligger priserne ofte omkring 650–2.150 DKK.

Der flyves direkte mellem Billund og Budapest flere gange om ugen.

Overnatning i Budapest

Ved din gratis forundersøgelse tilbyder vi 1 gratis overnatning på et af vores partnerhoteller. Hvis du skal blive længere i forbindelse med behandlingen, koster ekstra overnatninger typisk omkring 60–100 EUR pr. nat, afhængigt af hotel, værelsestype og dato.

Vi kan hjælpe med at reservere ekstra nætter på Chez Zeiza, Maverick City Lodge eller Hotel Császár, men du er selvfølgelig også velkommen til selv at booke et andet hotel eller en lejlighed i Budapest.

Ved din første forundersøgelse er både selve forundersøgelsen, panoramarøntgenbilledet, 1 hotelovernatning og lufthavnstransfer ved ankomst og afrejse gratis. På billige rejsedatoer kan en returbillet fra København til Budapest derfor koste mindre end en tilsvarende forundersøgelse med panoramarøntgen i Danmark.

Hvad er bedst en tandbro eller et implantat?

Hvis nabotænderne ved mellemrummet er helt sunde og uden større fyldninger, kan et implantat være en fordel, fordi de raske tænder ikke behøver at blive slebet. Implantatet erstatter også den manglende tandrod og fastgøres direkte i kæbeknoglen.

Hvis nabotænderne derimod allerede har store fyldninger, er svækkede eller selv har behov for kroner, kan en tandbro være en rigtig god løsning, fordi tænderne samtidig kan restaureres og bruges som støtte for broen. En tandbro er også ofte en hurtigere løsning, fordi der ikke er behov for kirurgi eller en helingsperiode, hvor et implantat skal vokse fast i knoglen.

Langtidsstudier viser gode resultater for begge løsninger: efter 10 år fungerer cirka 9 ud af 10 traditionelle tandbroer og implantatkroner stadig.

En tandbro er dog afhængig af de tænder, der bærer den. Hvis en af støttetænderne senere får alvorlig caries (hul), knækker eller ikke længere kan bevares, kan det blive nødvendigt at udskifte hele broen. I den situation kan et implantat senere blive en af de relevante muligheder.

Skal tænderne ved siden af slibes ned for at få en tandbro?

Ja, ved en traditionel tandbro forberedes tænderne på hver side af den manglende tand, så de kan fungere som støttetænder for broen. Tandlægen fjerner et tyndt lag af tanden hele vejen rundt for at skabe plads til de kroner, som holder broen fast.

Hvis nabotænderne allerede har store fyldninger, gamle kroner eller selv har behov for at blive styrket med kroner, kan en tandbro derfor være særlig relevant. Hvis nabotænderne derimod er helt sunde, vurderer vi også, om et implantat kan være en bedre løsning, fordi de raske tænder så kan bevares urørte.

Hvor mange tænder kan en tandbro erstatte?

En tandbro kan erstatte én eller flere manglende tænder. En klassisk 3-leddet bro består for eksempel af to kroner på støttetænderne og ét broled mellem dem, som erstatter den manglende tand.

I mange tilfælde kan to sunde og stærke støttetænder også bære en 4-leddet bro, som erstatter to manglende tænder mellem dem. Hvis der mangler flere tænder forskellige steder mellem de resterende tænder, kan det i nogle tilfælde være muligt at fremstille en længere, sammenhængende tandbro, hvor flere af de tilbageværende tænder bruges som støtte, og de manglende tænder erstattes af broled.

Hvor stor en tandbro der kan fremstilles, afhænger især af, hvor de manglende og de resterende tænder sidder, hvor stærke støttetænderne er, deres knogle- og tandkødsforhold samt belastningen i dit bid. Derfor planlægges større tandbroer altid individuelt.

Hvor længe holder en tandbro?

En tandbro kan ofte fungere i 10 år eller længere: langtidsstudier viser, at omkring 9 ud af 10 traditionelle tandbroer stadig fungerer efter 10 år.

En tandbro er kun så stærk som de tænder, der bærer den. Derfor bruger vi kun tænder med en god prognose som støttetænder. Det betyder blandt andet, at tanden skal have tilstrækkeligt sundt tandvæv og god støtte fra knogle og tandkød. Aktiv caries (hul), betændelse, paradentose eller problemer omkring tandroden skal behandles, før tanden bruges som støtte.

Broen skal samtidig være fremstillet og tilpasset præcist. Broen skal slutte tæt omkring støttetænderne og skal sidde stabilt så den og støttetænderne ikke udsættes for unødvendig belastning. En god udformning skal også gøre det muligt at holde rent omkring og under broen.

God mundhygiejne er særlig vigtig, fordi støttetænderne stadig er dine egne naturlige tænder. De kan derfor stadig få caries (hul), selvom de er dækket af kroner. Plak kan især samle sig langs kronernes kanter, mellem tænderne og under det led af broen, der erstatter den manglende tand. En almindelig tandbørste kan ikke rengøre alle disse områder. Derfor bør tænderne børstes grundigt med fluortandpasta, mens området mellem støttetænderne rengøres med mellemrumsbørster og tandtråd. Under selve broleddet kan man bruge superfloss, som føres ind under broen og renser området mellem broen og tandkødet.

Regelmæssige tandlægekontroller er mindst lige så vigtige. Her kan tandlægen kontrollere støttetænderne, tandkødet, broens kanter, cementeringen og sammenbiddet samt opdage begyndende caries (hul), betændelse eller tekniske problemer, før de bliver omfattende. Det giver mulighed for at behandle et mindre problem tidligt og kan være med til at forhindre, at en støttetand går tabt eller at hele broen senere skal udskiftes.

Kan jeg få tilskud til en tandbro i Budapest?

Ja, hvis du er medlem af Gruppe 1 eller Gruppe 2 hos Sygeforsikringen "danmark". I 2026 får medlemmer i Gruppe 1 og 2 dækket 50 % af egenudgiften til en tandbro, dog højst 1.300 DKK pr. led. Har du været uafbrudt medlem af Gruppe 1 eller 2 i mindst 5 år, stiger det maksimale tilskud til 2.100 DKK pr. led. Gruppe 5 giver ikke tilskud til tandbroer.

Det betyder for eksempel, at du til en 3-leddet bro kan få op til 3.900 DKK i tilskud – eller op til 6.300 DKK efter mindst 5 års medlemskab. Til en 4-leddet bro kan tilskuddet være op til 5.200 DKK – eller op til 8.400 DKK efter mindst 5 års medlemskab. Tilskuddet udgør dog altid maksimalt 50 % af din egenudgift.

Der gives normalt ikke offentligt tilskud til selve tandbroen, da tandbroer heller ikke er omfattet af det almindelige offentlige tandlægetilskud i Danmark.

Hos Jildent specificerer vi de enkelte led og behandlinger på dit behandlingstilbud og din faktura, så du har den nødvendige dokumentation til Sygeforsikringen "danmark".