---
title: Tandlægepriser i Budapest og tilskud | Jildent
description: Få information om priser på tandbehandling hos Jildent i Budapest. Kontakt os for et gratis behandlingstilbud på dansk og læs om mulige tilskud
---

[![Jildent Klinik](https://jildentklinik.dk/hubfs/raw_assets/public/images/jildent-klinik.png)](https://jildentklinik.dk/forside?hsLang=da-dk)

- Behandlinger 
    - [Tandudtrækning](https://jildentklinik.dk/tandudtrækning)
    - [Tandimplantat](https://jildentklinik.dk/tandimplantat)
    - [Paradentose](https://jildentklinik.dk/paradentose)
    - [Tandkrone](https://jildentklinik.dk/tandkroner)
    - [Tandbro](https://jildentklinik.dk/tandbroer)
    - [All-on-4 & All-on-6](https://jildentklinik.dk/all-on-4-6)
    - [Knogleopbygning](https://jildentklinik.dk/knogleopbygning)
    - [Tandprotese](https://jildentklinik.dk/tandproteser)
    - [Rodbehandling](https://jildentklinik.dk/rodbehandling)
    - [Tandlægeskræk](https://jildentklinik.dk/tandlaegeskraek)
    - [Tilbud - tandimplantater](https://jildentklinik.dk/tilbundtandimplantater)
    - [Tilbud - tandproteser](https://jildentklinik.dk/tilbudtrandprotese)
    - [Tilbud - paradentose](https://jildentklinik.dk/tilbudparadentose)
- Forundersøgelse 
    - [Forundersøgelse](https://jildentklinik.dk/forundersøgelse)
    - [Overnatning](https://jildentklinik.dk/overnatning)
    - [Transport](https://jildentklinik.dk/transport)
- Priser 
    - [Priser](https://jildentklinik.dk/priser)
    - [Tilskud fra det offentlige og "danmark"](https://jildentklinik.dk/tilskud)
- Om os - klinikken 
    - [Om os - klinikken](https://jildentklinik.dk/om-jildent)
    - [Vores tandlæger](https://jildentklinik.dk/tandlaeger)
    - [Garanti](https://jildentklinik.dk/garanti)
- Ofte stillede spørgsmål 
    - [Ofte stillede spørgsmål](https://jildentklinik.dk/qandq)
- [Kontakt](https://jildentklinik.dk/kontakt)

[+45 89 87 64 37](tel:+4589876437) [Få et gratis tilbud](https://jildentklinik.dk/priser#bliv-ringet-op)

[Ring](tel:+4589876437) [Bliv ringet op](https://jildentklinik.dk/priser#bliv-ringet-op) [WhatsApp](https://wa.me/36300703362) [Email](mailto:info@jildentklinik.dk)

Priser

# Tandlægepriser i Budapest og tilskud

Få information om priser på tandbehandling hos Jildent i Budapest. Kontakt os for et gratis behandlingstilbud på dansk og læs om mulige tilskud.

[Kontakt os](https://jildentklinik.dk/kontakt?hsLang=da-dk)

![Tilskud fra Sygeforsikringen "danmark"](https://jildentklinik.dk/hubfs/raw_assets/public/images/danmark-sygeforsikring.png)

Prisliste

## Populære behandlinger og priser

![Sygeforsikringen "danmark"](https://jildentklinik.dk/hubfs/raw_assets/public/images/sygeforsikring-danmark-logo.png)

Tilskudssatserne er baseret på de gældende satser for 2026. Tilskud fra Sygeforsikringen "danmark" afhænger af medlemsgruppe, anciennitet og den konkrete behandling. Aktuelle tilskudssatser kan ses på Sygeforsikringen "danmark"s hjemmeside. Satser for offentligt tilskud kan ses i Tandlægeforeningens gældende honorartabeller. Vi tager forbehold for ændringer i tilskudssatserne.

| Behandling | Pris | Offentligt tilskud | Gr. 1 "danmark" |
| --- | --- | --- | --- |
| Bredent tysk tandimplantat | 4.500 DKK | – | 1.500 DKK |
| Implantatopbygning | 1.490 DKK | – | 745 DKK |
| Metalkeramisk krone | 2.150 DKK | – | 1.075 DKK |
| Fuldkeramisk krone | 2.690 DKK | – | 1.300 DKK |
| All-on-4 | fra 36.000 DKK | – | fra ca. 15.000 DKK |
| Delprotese – Unitor | 5.390 DKK | – | 1.500 DKK |
| Helprotese | 5.390 DKK | – | 1.400 DKK |
| Rodbehandling, 1 kanal | 1.200 DKK | 242,79 DKK | ca. 300 DKK |
| Rodbehandling, 2 kanaler | 1.850 DKK | 485,58 DKK | ca. 600 DKK |
| Rodbehandling, 3 kanaler | 2.500 DKK | 728,37 DKK | ca. 885,82 DKK |
| Tillæg for mikroskopassisteret rodbehandling | 500 DKK pr. kanal | – | – |
| Dybderensning ved paradentose | 900 DKK pr. kvadrant | op til 342 DKK | op til 279 DKK |
| Kirurgisk paradentosebehandling | 1.850 DKK pr. kvadrant | 299,25 DKK pr. operation\* | ca. 775,38 DKK\* |
| Tillæg for HELBO®-laserbehandling | 400 DKK pr. kvadrant | – | – |
| Almindelig tandudtrækning | 375 DKK | 125,78 DKK | ca. 124,61 DKK |
| Kirurgisk tandudtrækning | 850 DKK | 225,39 DKK | ca. 499,69 DKK |
| Midlertidig protese | 670–2.300 DKK | – | – |
| CBCT-scanning ved behov | 900 DKK | – | 275 DKK |
| Knogleopbygning | fra 3.200 DKK | – | op til 800 DKK |
| Tandbro, 3 led | fra 6.450 DKK | – | 3.225 DKK |
| Tandrensning | 330 DKK | 110,09 DKK | 105 DKK |
| Udvidet tandrensning | 750 DKK | 150,79 DKK | 125 DKK |

Betaling

## Finansiering af din tandbehandling

En større tandbehandling behøver ikke nødvendigvis at blive betalt på én gang. Hos Jildent betaler du kun for de behandlinger, der bliver udført under det aktuelle besøg. Ved større implantatbehandlinger kan forløbet eksempelvis være fordelt over flere behandlingsetaper over 9–12 måneder, så betalingen også fordeles over behandlingsperioden.

### Kortvarig finansiering

Hvis du kun har brug for at udskyde en del af betalingen i en kort periode, tilbyder enkelte danske kreditkort op til 45–60 dages rentefri kredit. Det kan eksempelvis være relevant til én behandlingsetape, hvis du har mulighed for at betale hele kortsaldoen tilbage inden udløbet af den rentefri periode. Herefter kan kreditkortrenten være væsentligt højere.

### Privatlån

En anden mulighed er et almindeligt privatlån uden sikkerhed. Det kan blandt andet undersøges hos din egen bank eller hos danske udbydere som Santander, Nordea, Coop Bank og Bank Norwegian. Renten fastsættes individuelt og afhænger blandt andet af din økonomi og kreditvurdering.

Som et vejledende regneeksempel vil et lån på 120.000 DKK ved en effektiv rente på 8 % om året, eksklusive eventuelle etableringsgebyrer, koste omkring 3.745 DKK om måneden over 3 år eller omkring 2.420 DKK om måneden over 5 år. Den samlede tilbagebetaling vil i eksemplet være cirka 134.800 DKK over 3 år eller 145.000 DKK over 5 år.

### Hvis du ejer din bolig

Har du friværdi i din bolig, kan du også spørge din bank, om et lån med sikkerhed i boligen kan være en mulighed. Sådanne lån kan have en lavere rente end et privatlån uden sikkerhed, og der findes både variable og fastforrentede løsninger. Der kan dog være etablerings- og tinglysningsomkostninger, og boligen stilles som sikkerhed for lånet.

Jildent tilbyder ikke lån og formidler ikke kreditaftaler. Ovenstående er generel information og vejledende regneeksempler. Renter, gebyrer og kreditvilkår afhænger af den enkelte udbyder og din personlige kreditvurdering.

## Ofte stillede spørgsmål

Er priserne i prislisten vejledende eller endelige?

Priserne i prislisten er faste for de enkelte behandlinger. Det betyder, at en behandling koster det beløb, der står angivet i prislisten. Den samlede pris afhænger derimod af, hvilke behandlinger du har brug for, og hvor mange behandlinger der skal udføres. Efter forundersøgelsen modtager du et detaljeret, skriftligt behandlingstilbud på dansk med en oversigt over alle anbefalede behandlinger og den samlede pris.

Hvad indeholder mit skriftlige behandlingstilbud?

Dit skriftlige behandlingstilbud giver dig på dansk et detaljeret overblik over hele behandlingsforløbet. Her fremgår hver anbefalet behandling, hvor mange behandlingsetaper og besøg forløbet forventes at kræve, hvilke behandlinger der udføres i hver etape, delprisen for den enkelte etape samt den samlede pris. Tilbuddet angiver også den forventede varighed af hvert behandlingsbesøg og den planlagte behandlingstid, så du kan planlægge dine rejser og ophold i Budapest. På tilbudets sidste side finder du de garantibetingelser, der gælder for de planlagte behandlinger.

Er der andre udgifter, jeg skal regne med ud over selve tandbehandlingen?

Ud over selve tandbehandlingen skal du som udgangspunkt regne med udgifter til fly og eventuelle ekstra hotelovernatninger. En returbillet fra København til Budapest koster typisk ca. 400–1.200 DKK om vinteren og 600–1.650 DKK om sommeren. Fra Billund ligger priserne typisk omkring 600–1.600 DKK om vinteren og 650–2.150 DKK om sommeren.

Ved din gratis forundersøgelse tilbyder Jildent 1 gratis hotelovernatning samt gratis lufthavnstransfer ved ankomst og afrejse. Har du brug for flere overnatninger i forbindelse med behandlingen, koster de typisk omkring 60–100 EUR pr. nat.

Som et realistisk udgangspunkt kan du ofte regne med omkring 1.500–2.500 DKK pr. besøg til fly og ophold, afhængigt af sæson, rejsedatoer og hvor mange nætter du skal blive i Budapest.

Betales en større tandbehandling på én gang eller i flere etaper?

En større tandbehandling betales normalt i flere etaper. Du betaler kun for de behandlinger, der bliver udført under det aktuelle besøg, og skal derfor ikke betale hele behandlingsforløbet på forhånd. Det skyldes, at større behandlinger ofte består af flere faser. Der kan eksempelvis være behov for en helingsperiode efter tandudtrækning, implantatbehandling eller knogleopbygning, før behandlingen kan fortsætte, mens kroner, broer eller proteser kan kræve fremstilling og tilpasning på et senere besøg. Betalingen fordeles derfor naturligt over behandlingsbesøgene i overensstemmelse med de behandlinger, der udføres i hver etape.

Kan jeg få tilskud fra det offentlige og Sygeforsikringen "danmark"?

Ja. Da behandlingen udføres hos en privatpraktiserende tandlæge i Ungarn, kan du søge offentligt tilskud til de behandlinger, som også er tilskudsberettigede i Danmark. Det gælder eksempelvis visse tandrensninger, røntgenoptagelser, fyldninger og andre almindelige tandbehandlinger. Større protetiske behandlinger som implantater, kroner, broer og proteser er som udgangspunkt ikke omfattet af det offentlige tilskud.

Er du medlem af Sygeforsikringen "danmark" i Gruppe 5, Gruppe 1 eller Gruppe 2, kan du desuden få tilskud til en række behandlinger udført i EU. Det præcise beløb afhænger af din medlemsgruppe, den konkrete behandling og i nogle tilfælde, hvor længe du har været medlem.

Du betaler først behandlingen hos Jildent. Herefter sender du den specificerede faktura og dokumentation for betalingen til din bopælsregion og beder om et afregningsbilag. Når regionen har beregnet det offentlige tilskud, sender du afregningsbilaget sammen med fakturaen og betalingsdokumentationen til Sygeforsikringen "danmark", som derefter beregner deres tilskud. Hos Jildent specificerer vi behandlingerne, priserne og behandlingsdatoerne på fakturaen og sørger for den nødvendige dokumentation.

Kan det betale sig for dig at blive medlem af Sygeforsikringen "danmark"?

Hvis du ikke allerede er medlem af Sygeforsikringen "danmark", kan det være værd at undersøge dine muligheder, inden du starter en større tandbehandling. Gruppe 1 koster i 2026 959 DKK pr. kvartal eller 3.836 DKK om året og giver blandt andet større tilskud til udvalgte tandbehandlinger, herunder implantatoperation og proteser.

For de almindelige tandlægetilskud er der ikke en generel karensperiode. Hvis din ansøgning bliver godkendt, regnes medlemskabet som udgangspunkt fra den dag, Sygeforsikringen "danmark" modtager din ansøgning. De forhøjede tilskud, der kræver mindst 5 års anciennitet, får du naturligvis først efter 5 års uafbrudt medlemskab.

For at blive optaget på almindelige vilkår skal du som udgangspunkt være under 60 år, have bopæl i Danmark og opfylde "danmark"s helbredskrav. Du skal normalt være rask og ikke have et regelmæssigt medicinforbrug. At dine tænder trænger til et eftersyn eller tandbehandling, udelukker dig ikke i sig selv fra at blive medlem, og tandbehandling skal ikke oplyses i helbredserklæringen. Den endelige vurdering foretages altid af Sygeforsikringen "danmark".

Hvis dit primære formål er at få tilskud til en større tandbehandling, vil Gruppe 1 ofte være den mest relevante gruppe at undersøge. Gruppe 1 giver større tilskud end Gruppe 5 til udvalgte større tandbehandlinger, mens Gruppe 2 giver de samme tandlægetilskud som Gruppe 1, men koster mere og især giver ekstra dækning til blandt andet læge, speciallæge og medicin.

![Jildent Klinik](https://jildentklinik.dk/hubfs/raw_assets/public/images/jildent-klinik-2.png) Specialister i sunde smil

Tandklinik i Budapest for danske patienter siden 1992.

#### Behandlinger

- [Tandimplantater](https://jildentklinik.dk/forside#behandlinger)
- [Kroner og broer](https://jildentklinik.dk/forside#behandlinger)
- [Tandproteser](https://jildentklinik.dk/forside#behandlinger)
- [Oral kirurgi](https://jildentklinik.dk/forside#behandlinger)

#### Klinikken

- [Om Jildent](https://jildentklinik.dk/forside#klinikken)
- [Sådan foregår det](https://jildentklinik.dk/forside#forlob)
- [Patienthistorier](https://jildentklinik.dk/forside#patienter)
- [Før og efter](https://jildentklinik.dk/forside#video)

#### Kontakt

- [+45 89 87 64 37](tel:+4589876437)
- [info@jildentklinik.dk](mailto:info@jildentklinik.dk)
- [WhatsApp](https://wa.me/36300703362)
- Budapest, Ungarn
- Man–fre 08–18

© 2026 Jildent Klinik Persondatapolitik · Cookies · Vilkår